Næsten alle over 40 har paradentose

En god tandbørste - der bliver brugt jævnligt - er det bedste middel mod paradentose. Det er betændelse i tandkødet og nedbrydning af knoglevæv

Paradentose findes i to former. En aggressiv paradentose, som kan komme, mens man er ganske ung og udvikle sig hurtigt. Og en for voksne, som går mere langsomt, og som også kommer af bakterier i munden. Lektor Jytte Westergaard fra tandlægehøjskolen i København fortæller, hvordan man forebygger og behandler paradentose. - Det er en infektionssygdom, som kommer af, at balancen mellem bakterieangrebene og forsvarsmekanismerne i munden er forrykket. I nogle situationer går forsvarsmekanismerne i gang med en overreaktion, som bliver til paradentose. Tandkødet og knoglen om tanden bliver angrebet, og man måler det på, hvor dybe lommer, der er ved tænderne. Paradentosen nedbryder nemlig det væv, der er omkring tanden, og hvis tandkødslommerne bliver tilstrækkeligt dybe, bliver tænderne løse og falder i sidste fase ud. Kronisk sygdom - Man ved ikke helt, hvordan det foregår, men man regner med, at kroppens normale bekæmpelse af et bakterieangreb kan gå ind i en voldsom overreaktion, og så bliver det til paradentose, som man ikke kan stoppe igen. Paradentose er en kronisk sygdom, som man kan holde nede, men som man ikke kan helbrede, fortæller lektor Jytte Westergaard. Hun forsker specielt i ungdomsparadentose, som kan opstå fra puberteten og op til 20-årsalderen. Det kan være en meget aggressiv form for paradentose, hvor bakterierne meget hurtigt nedbryder det knoglevæv, som tænderne sidder fast i. - De unge, der kommer her og har fået en aggressiv form for paradentose, er meget kede af det. De har svært ved at forstå, at det er sket, og at deres tænder skal i behandling. Men når de så finder ud af, hvad det er, og hvad man kan gøre, så tager de fleste det fint og følger behandlingen, fortæller Jytte Westergaard. Mellem 8 og 12 procent af befolkningen har den aggressive form for paradentose. Hos cirka 0,2 procent udvikler det sig før 20 års alderen. I sjældne tilfælde kan man se paradentose også i mælketandsættet. Der er en grad af arvelighed med i spillet. Hvis forældrene har paradentose, er der også en vis sandsynlighed for, at et eller flere af deres børn får det. For mange bakterier Den almindelige form for paradentose har vi stort set alle, fortæller Jytte Westergaard. - Når man først er blevet over fyrre år, har de fleste oplevet nedbrydning af vævene omkring tænderne i en eller anden grad. Det kan være fra en enkelt tand, der er angrebet, og op til at der er mange tænder, der har dybe tandkødslommer, hvor vævet er forsvundet. Det er en langsomt fremadskridende form, som de fleste kan holde i skak ved at være flittig med tandbørstningen. Den mere aggressive form kan udvikle sig meget hurtigt, så lommerne i tandkødet kan blive ret dybe i løbet af kort tid. Det, der har betydning for paradentose, er oftest almentilstanden, altså hvordan man har det i det hele taget. Hvis man er meget stresset, ryger meget eller er udsat for store belastninger, kan det forværre paradentosen. - Lige som mange andre sygdomme så betyder det noget, hvordan vi passer på os selv i det hele taget. Hvis det først er startet, er det vigtigt, at tandlægen og patienten arbejder sammen om at holde tænderne så rene som muligt. Det vil sige, at patienten skal børste tænder og holde mellemrummene mellem tænderne rene. Og tandlægen skal rense tænderne jævnligt. Man kan eventuelt selv skylle med et bakteriedræbende middel. I nogle tilfælde skal man operere tandkødet væk, så man kan komme til at rense de dybe tandkødslommer. Hvis det er meget alvorligt, kan man give antibiotika i pilleform, fortæller Jytte Westergaard. Kan give lungebetændelse I øjeblikket forsker man i, hvad paradentose har af betydning for kroppen i det hele taget. Paradentose kan måske have sammenhæng med lungebetændelse og hjerte-kar-sygdomme. Men forskningen er så ny, at man må vente 5-10 år på at se sikre resultater på, om paradentose har betydning for andre sygdomme. - Man regner med, at paradentose kan være årsag til nogle tilfælde af lungebetændelser hos ældre og hospitalsindlagte, fordi bakterierne fra munden spreder sig til andre steder i kroppen, for eksempel ned gennem luftrøret til lungerne. Men forskningen er stadig på et tidligt stadium, hvad det angår, siger Jytte Westergaard. Mange spørger om, hvordan det kan forebygges, og en del er opmærksomme på, om kosten spiller en rolle. Det gør den ikke, siger Jytte Westergaard. - De undersøgelser, der er foretaget, viser, at der ingen sammenhæng er mellem kost og paradentose. Heller ikke, når det handler om vitaminer. Det handler dybest set om at holde sine tænder så rene som muligt. Det er det, der virker. Men man ved, at hvis man forbedrer sin almentilstand og sit immunforsvar i det hele taget, så virker behandlingen bedre. Men man skal til behandling hos sin tandlæge, og så kan man selv hjælpe det lidt på vej, siger hun.