Skattepolitik

Næsten hip som hap

Bundlinien viser ikke den store forskel om kommuneskatten går op eller ned

NORDJYLLAND:Om kommuneskatten går op eller ned, har ikke den store betydning i den enkelt husholdning. Faktisk får de højestlønnede i Hals Kommune næste år større overskud i kroner og ører end deres fæller i Brovst, selv om førstnævnte kommune hæver skatten og Brovst sænker den. Det viser regneksempler fra de to nordjyske kommuner, som er de eneste, der har ændret på kommuneskatten. I eksemplerne, der bygger på situationen i 2002 og er renset for fradrag, giver en skattesænkning på 0,3 procentpoint i Brovst folk med en årsindtægt på mellem 400.000 og 500.000 kroner ca. 80 kroner mere om måneden til forbrug. Samme indtægtsklasse i Hals får derimod godt 100 kroner mere til sig selv om måneden, selvom kommuneskatten stiger. Umiddelbart lyder det ulogisk, men når man lægger flere penge i kommunekassen, slipper man samtidig lidt billigere andre steder. Skrå skatteloft, personfradrag, amtsskat, kirkeskat og ændrede skattetakster og loft over topskatten har stor indflydelse på det resultat, husholdningen oplever på bundlinien. Derfor er det rent faktisk folk i mellemindtægtsgruppen, der kommer til at mærke mest til skattestigningen i Hals. Indtægter på 200.000 - 300.000 kroner bliver til næste år beskattet med op til 10 kroner mere om måneden, mens de laveste indtægter ligesom de højeste kan se frem til en lille fremgang. Den skyldes primært forhøjelsen af bundfradraget, som æder den skattestigning, kommunen står bag. Den modsatte vej, når skatten falder, følger kurven imidlertid det logiske mønster - jo flere penge man tjener, jo mere sparer man i skat. Samlet set kan det da også stadig bedre betale sig at bo i Hals end Brovst, hvis man kun kigger på skatten. Uanset indtægt betaler borgerne i Brovst stadig mellem 1.400 og 5.500 kroner mere i skat om året end de gør i Hals, hvor den kommunale skatteprocent ligger 1.6 procent lavere end i Han Herred.