(Næsten) intet nyt om Hobro Vandrerhjem
Fåmælte om, hvem der er inde i billedet - og uenighed om tilskudsmodel

Vandrerhjemmets fremtid er fortsat uvis. En løsning var lovet i oktober. Nu tales om februar. Indtil da passer Michael Kjeldsen stedet, som har kundeaftaler for 600.000 kroner i hus. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
HOBRO:Skal det sælges eller bortforpagtes - og til hvem?
Nervekrigen om Hobro Vandrerhjems skæbne fortsætter en stund endnu, skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.
Flere personer er angiveligt inde i billedet til enten at overtage eller forpagte vandrehjemmet på Amerikavej.
Men det er selve betingelserne for at videreføre stedet, som skiller parterne.
Det er tidligere aftalt, at tilskuddet nedtrappes fra en halv million kroner til nul i 2015.
Nu siger bestyrelsesformand og byrådsmedlem Jette Rask (S), at det ikke kan lade sig gøre at drive hjemmet uden et tilskud på mindst 400.000 kroner.
- Den vurdering må stå for Jettes egen regning, siger partifælle og borgmester H. C. Maarup.
Han forventer, at en løsning findes i februar.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.