Børnepasning

Næsten som derhjemme

Dagplejer Kirsten Christensen maner fordom om "kaffedrikkeri på den flade" til jorden

ASTRUP:Med barnlig vrissen kridter de to rollinger banen op. Begge gør krav på legeredskabet med huller til at putte kulørte bolde i. - I den alder ryger de jo hurtigt i totterne på hinanden, bemærker Kirsten Christensen, mens hun kærligt skaber fred mellem Cecilie og Sofia, der begge er halvandet år. Kirsten Christensen er 48 år og har været dagplejer i 15 år. - Jeg elsker jobbet, siger hun og understreger, at avisen er på besøg hos en stærk fortaler for den mest udbredte pasningsform, når det gælder den alleryngste del af befolkningen. - Jeg nyder stadig de store øjeblikke: Når et barn tager de første skridt, når de lærer nye ord, siger hun. Snart spredes legeting over det meste af gulvet i køkken-alrummet i villaen på Terndrupvej i Astrup. Et lille hegn spærrer for trinene ned til stuen, men i princippet er ingen rum i huset "forbudte for børn". Kaffe på den "flade" - Nogle tror, at en dagplejer sidder på sin "flade" og drikker kaffe, mens hun kigger efter børn. Sådan er det ikke, selv om vi stadig drikker meget kaffe. - Vi har pædagogiske læreplaner, som vi arbejder meget seriøst med. Vi er på kurser, og dagplejen har i det hele taget ændret sig meget i de 15 år, jeg har været med. - I hverdagen tænker jeg meget over, hvordan jeg ruster børnene til deres videre liv. Og jeg føler, at jeg kan gøre en forskel, siger Kirsten Christensen. Hun er bevidst om den mad, børnene får, og hun lægger vægt på, at de kommer mest muligt uden for. - Fremfor alt har jeg tid til børnene, og det er vigtigt. Jeg giver mig god tid til at snakke, f.eks. når vi spiser. Forleden dag fangede vi to frøer og et firben, som vi puttede i en balje. Børnene fik hele eftermiddagen til at gå med at kigge på dem og snakke om dem, fortæller Kirsten Christensen. Forældrene har også forandret sig. I dag stiller de krav til f.eks. kost og aktiviteter, og det er kun godt, mener dagplejeren fra Astrup. Hun har begrænset tid på "den flade" i løbet af en typisk dag i dagplejen. De udgående aktiviteter er blandt andet gåture til skoven, samlinger med andre dagplejere på nogle af byens legepladser og besøg i børnehaven. Sidstnævnte står åben for de små børn én gang om måneden. Hun mener, dagplejens styrke er de hjemlige, trygge omgivelser. Barnet skal kun forholde sig til én voksen. Dagligdagen bliver meget som i en familie. - Børnene får nærmest en søskendeforhold, og når de er adskilte i ferier, savner de hinanden, fortæller dagplejeren. Færre små børn Simon på to leger ved et lille bord, mens Cecilia og Sofia har sat sig til rette på bænken og hver får serveret en halv bolle med smør og et krus vand. Igen skal de drøfte billedet, der hænger på opslagstavlen ved spisebordet. Det viser Kirsten med fem børn. To af dem forlod dagplejen for nyligt for at begynde i børnehaven. Lige nu boltrer tre børn sig dagligt hos Kirsten Christensen. Men snart kommer et nyt barn. Standard er fire børn per dagplejer i Arden Kommune - og i de tre andre fjordkommuner. I perioder kommer gæstebørn, og så tæller flokken fem små. - Børnene er ikke længere så små, når de begynder, fordi barselsorloven er forlænget. De fleste er omkring et år. Derfor er det kun i korte perioder, jeg har børn, der får sutteflaske, og børn, der ikke kan gå, fortæller Kirsten Christensen. Derimod bliver det til adskillige bleskift i løbet af en uge. Simon, Cecilie og Sofia begynder at blive urolige. Nye konflikter lurer, og Kirsten Christensen får et fast barnekram om benet. Tiden er inde til at komme ud. I baghaven venter en farverig vognpark af cykler skubbetraktorer, spande og skovle til sandkassen.