Napoli afstraffer Inter og hænger på topfelt

Efter blot fem minutters spil var Napoli foran 2-0, da Inter blev besejret i Serie A.

662361599 Foto: Scanpix/Carlo Hermann

662361599 Foto: Scanpix/Carlo Hermann

Napoli kom tilbage i vinderrollen, da Inter hjemme blev besejret 3-0 fredag aften i opgøret i Serie A.

Det tre point betød, at Napoli nåede op på 28 point ligesom Atalanta og Lazio på pladserne foran.

Napoli indtager sjettepladsen i rækken, hvor AC Milan og AS Roma begge har 29 point, mens Juventus topper med 33 point.

Alle øvrige hold i topfeltet har dog spillet en kamp færre end Napoli.

Napoli lukkede reelt opgøret efter blot fem minutters spil i opgøret.

Allerede efter to minutter bragte Piotr Zielinski således Napoli foran 1-0, og tre minutter senere blev det 2-0, da Marek Hamsík afsluttede fornemt.

Efter pausen lukkede Lorenzo Insigne kampen med sin scoring til slutresultatet 3-0.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.