Narko-frit diskotek

Claus Sørensen og Allan Bak på Dampmøllen, der åbnede fredag.  Foto: Erik Sahl

Claus Sørensen og Allan Bak på Dampmøllen, der åbnede fredag. Foto: Erik Sahl

FJERRITSLEV:Allan Bak, daglig leder af det ny diskotek Dampmøllen i Fjerritslev, vil gøre, hvad han kan for at stedet skal være narkofrit. Fredag aften åbnede det ny sted, og kontrollører var på plads ved indgangen. De skulle sørge for, at det hele gik ordentligt til, og at narkoen blev udenfor. - Vi har både uv-lys og drug wipes, som hurtigt kan afsløre, om man har taget narko. Har man det, er der selvfølgelig ingen adgang, siger Allan Bak. - Vi vil gerne garantere forældrene, at når de unge er her, så er de ikke i kontakt med narko, tilføjer han. Allan Bak er ligesom mange andre chokeret over historierne om narko på Fjerritslev Skole. - Jeg synes, det er en god ide med Natteravne, og vi hilser initiativet velkommen. Når Natteravnene kommer i gang, er der altid en kop kaffe på Dammøllen, når de trænger til en pause, siger Allan Bak. Det er det tidligere Klods Hans, der er bygget om til Dampmøllen, som har hele to barer - Havana og Rock"n Roll. Ejer er Claus Sørensen, som også driver en Dampmølle i Thisted.