Narko og kontanter afslørede pusher
Lå inde med større mængde amfetamin og penge, da politiet kom forbi
FARSØ: En 34-årig mand fra Farsø lå inde med en større mængde amfetamin og omkring 12.000 kr. i kontanter, da Nordjyllands Politi i februar aflagde manden et besøg.
Onsdag blev den 34-årige dømt et års ubetinget fængsel for besiddelse af amfetamin med henblik på videresalg, besiddelse af en mindre mængde kokain og hash samt andre euforiserende stoffer til eget brug.
Da politiet skaffede sig vej til mandens adresse, fandt ordensmagten den store mængde amfetamin, en digital vægt, salgsposer samt omkring 12.000 kr. i kontanter, hvilket overbeviste politiet om, at stofferne skulle sælges videre.
Den 34-årige er ikke tidligere blevet straffet, og han ankede dommen til landsretten, oplyser anklager Hanne Christensen fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.