Narko strømmer ud af Vestafrika

Hver dag flyder et ton ren kokain gennem det lille vestafrikanske land Guinea Bissau. Sydamerikanske narkogangstere bruger i stigende grad Vestafrika til at smugle kokain ind i Europa. Staterne er ved at smuldre, og FN slår nu alarm

Vestafrika er under angreb. Regionen er blevet colombianske narkogangsteres foretrukne transitlande, når de skal smugle kokain fra Sydamerika til Europa – og videre til Danmark. For bare få år siden undrede lokale fiskere sig, da poser med hvidt pulver en dag skyllede op på stranden. De brugte det til at farve deres kroppe i religiøse ceremonier, gøde deres afgrøder og sågar kridte fodboldbaner op. Men afgrøderne døde, kridtstregerne blæste væk i vinden, og fiskerne glemte efterhånden alt om poserne fra havet og vendte i stedet tilbage til fiskene i havet. Lige indtil to latinamerikanere landede i et chartret fly med flere millioner kroner i kontanter. De ville gerne købe poserne, som de havde mistet, da et fragtskib var kuldsejlet. Poserne var nemlig proppet med kokain og tilhørte dem. Fiskerne sagde ja og brugte pengene på nye huse og biler. I dag ved langt de fleste vestafrikanere, hvordan kokain ser ud, men historien, som den guineanske journalist Albert Dabo har fortalt til Reuters og BBC, er et godt eksempel på, at regionen er ved at drukne i det hvide pulver. I de lande, hvor narkobaronerne har bedst fat, ligger det side om side med friske chilipebre og næringsrige cassavarødder i markedspladsens boder. Kun få har råd, men mange er afhængige. Et ton kokain om dagen Trafikken fra Vestafrika ind i Europa er så intens, at gadeprisen på kokain i Danmark nu er rekordlav. Samtidig stiger mængden af beslaglagt kokain fra Vestafrika eksplosivt med flere ton om året, og ifølge FN risikerer de vestafrikanske lande at blive overtaget af colombianske narkokarteller. - Det er ved at køre helt af sporet. Det er ret alvorligt, fortæller professor og leder af Center for Afrikastudier Holger Bernt Hansen. Vestafrika kan takke sin geografiske placering for, at netop denne region inden for de sidste fem år er blevet et knudepunkt for den internationale narkohandel. I centrum for den lukrative handel står en lille vestafrikansk stat, de færreste af os har hørt om, men som giver colombianske narkobaroner en søde kløe i næsen: Guinea Bissau. Et lille land med 1,5 millioner indbyggere. FN skønner, at der hver dag bliver smuglet op mod et ton ren colombiansk kokain gennem fastlandets mangrovesumpe og de mange småøer, der ligger ud for den 650 kilometer lange og ubevogtede kyst. Langt størstedelen har kurs mod Europa. FN regner med, at alene en måneds ’trafficking’ er mere værd end landets samlede legale indtægter på et helt år – den kommer primært fra ulandsbistand og eksport af cashewnødder. Den ulovlige handels profitmagere er overvejende af latinamerikansk oprindelse. Formanden for organisationens kontor for narkotika og kriminalitet (UNODC), Antonio Maria Costa, har i en tidligere appel til Sikkerhedsrådet fortalt, hvordan de lever i en helt anden verden. Flere hundrede af dem har efterhånden slået sig ned, og skiller sig markant ud i gadebilledet i hovedstaden Bissau. De har istandsat de gamle, portugisiske kolonibygninger, opkøbt og renoveret de bedste hoteller og bygget overdådige sydamerikansk-inspirerede landejendomme med swimmingpools. De drikker dyr whisky på byens få diskoteker kører rundt i blanksorte, firehjulstrukne Porscher og Audier med ”James Bond-agtige bimboer”, som han udtrykker det. Landets ledere og dommere vender det blinde øje til. Kun de færreste kan modstå en bestikkelse, der gerne er ti gange så stor som deres månedsløn. Løber tør for benzin Imens kæmper ihærdige politifolk i Guinea Bissau en næsten håbløs kamp mod narkoforbryderne. Uden walkietalkier eller håndjern jagter de dem. Deres politibiler løber ofte tør for benzin under biljagter eller har ikke en chance for at følge med smuglernes terrængående køretøjer. Ikke sjældent må betjentene praje en taxa for overhovedet at kunne sætte efter. Smuglerne får endda somme tider hjælp fra regeringssoldater, der lukker lufthavnen og losser flyene. Smuglerfly som ikke behøver flyve lavt for at undgå radaren. For der er ingen radar. Heller intet søværn, der kan opbringe skibe fra Latinamerika eller forfølge de både, der med 2.000 hestekræfter og i lyntempo fragter kokainen op langs kysten til Europa. Kun et enkelt rustent skib, der symbolsk sejler rundt i bugten. Er politiet heldige at fange narkoforbrydere, er de ikke colombianere men lokale. Og har de indflydelsesrige venner, slipper de med skrækken. Det ville de nu gøre alligevel – for Guinea Bissau har ikke noget fængsel. Afrikas fattigste land Guinea-Bissau er en såkaldt fejlslagen stat; Et land uden lov og orden, hvor et bare nogenlunde velfungerende statsapparat og retsvæsen har været ikke-eksisterende siden uafhængigheden fra Portugal i 1974. Et oplagt valg for colombianske narkobaroner, der må konstatere, at kokainbranchen er under forandring. De har i dag svært ved at få deres kokain udskibet gennem Caribien på grund af en øget indsats fra militær og politi. Samtidig gør mexicanske narkokarteller det svært for dem at udsmugle kokain via Mellemamerika, og da colombianere samtidig kan se, at kokainmisbruget falder i Nordamerika, mens det stiger i Europa, er ellers ukendte lande som Guinea-Bissau blevet interessante for dem. Det er Afrikas absolut fattigste land. To tredjedele af de 1,5 millioner indbyggere lever for langt under en dollar. I bedste fald får de et måltid mad – som de ironisk nok kalder ’et skud’ – om dagen. Der er næsten ingen skoler og ganske få jobs. Og de, der er, er dårligt betalte. Resultatet er en faretruende stor generation af rastløse unge mænd i en desperat søgen efter en fremtid. Civilbefolkningen afhængig - Guinea Bissau er et sted, hvor det er utroligt svært at skabe sig et værdigt liv som ung mand. I hvert fald, hvis du er fra byen og ikke ejer land. Det er ikke til at få arbejde, uddannelse eller noget som helst. Så især de unge mænd er utroligt nemme at mobilisere, fortæller Henrik Vigh. De hjælper til med at sejle eller flyve det hvide pulver over Atlanterhavet til Vestafrika, hvor det splittes op i mindre partier. Noget sejles med oceangående speedbåde eller fragtskibe til Europa. Typisk til Spanien eller Portugal, hvorfra det bliver distribueret ud i Europa. Fra Danmark bliver det sendt videre op til resten af Norden. Resten flyves ind i Europa i maven på fattige guineanere, der til gengæld for en håndfuld kondomer med kokain i maven får en billet ud af håbløsheden. I december sidste år afslørede hollandske toldere 32 såkaldte ”slugere” – på et enkelt fly. De var på vej fra Guinea Bissau via Senegal til Amsterdam og videre ud i Europa. Nogle gange Som altid er det civilbefolkningen, det går ud over. Småydelser og håndlangere bliver betalt med pulver i stedet for penge. - Der kommer mere og mere narkoafhængighed. Og det i en befolkningsgruppe, der slet ikke har råd til at være afhængige, fortæller Henrik Vigh. Imens forfalder hospitaler og sundhedsklinikker lukker, fordi de ikke får de livsnødvendige økonomiske indsprøjtninger af staten. Fremtidens narkostater Men staten har ikke råd. Og tager sig ikke råd. Dens budget er afhængigt af ulandsbistand, som siden slutningen af 1980’erne er svundet mærkbart ind. Guinea Bissaus økonomi har mere eller mindre været i krise lige siden selvstændigheden. Men nu vurderer UNODC, at den i realiteten styres af de colombianske narkobaroner. Afrika har fået sin første ’narkostat’ UNODC frygter, at den lukrative og ikke en gang lyssky handel vil brede sig over landets ubevogtede grænser, hvor narkopenge og våben i forvejen flyder i en lind strøm som resultat af mange års social uro og borgerkrige. I juli afslørede toldere 600 kilo kokain i et fly med falsk Røde Kors-logo i lufthavnen Freetown i Sierra Leone. Og i den internationale lufthavn i Guinea Bissau blev adskillige hundrede kasser kokain fjernet fra et jetfly. Også myndighederne i USA er bekymret. I CIA’s øjne er narkopenge og terrorpenge samme valuta, og Vestafrika anses derfor for en potentiel terroristrede. UNODC har før prøvet at samle stumperne op med storstilede planer, der skal puste flere folk, viden og udstyr i politiet, hæve dommernes løn og bygge et nyt fængsel, efter det forrige der blev ødelagt i borgerkrigen i 1989. Men selvom Sikkerhedsrådets medlemmer har nikket ivrigt ja til planerne, har ingen endnu bakket deres begejstring op med kolde kontanter. Så er det her, fremtidens narkostater bliver at finde? - Jeg tør ikke sige, at de vestafrikanske lande bliver fremtidens narkostater. Men det er et meget udsat område. Lige nu ser det ud til at blive et sted præget af narkohandel og hvidvaskning af penge. Og vi ser allerede nu en vis spredningseffekt, understreger Holger Bernt Hansen.