Narkobilist stoppet to gange på en dag

Thybo havde både hash og amfetamin i bilen.

Narkokriminalitet 14. maj 2012 08:48

En 22-årig thybo blev i går aftes stoppet af politiet i Aabybro, efter politiet var blevet ringet op af andre trafikanter, der kunne berette om en bil, der slingrede rundt på både vejen og cykelstien. Manden, der er en jævnlig gæst hos politiet, blev sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Desuden fandt politiet 27 gram amfetamin i bilen. Det var i øvrigt den anden sigtelse for at køre påvirket, den 22-årige ragede til sig i løbet af i går. Tidligt om morgenen blev han stoppet i Aalborg - ved den lejlighed fandt politiet to gram hash i bilen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...