Narkofabrik: Kun en sigtet

Politiet har ransaget flere adresser efter fundet af et muligt narkolaboratorium i en bolig i Hjørring. En mand fremstilles i grundlovsforhør. Opdateret kl. 12.10.

To brødre på 26 og 29 år, der er sigtet  i den store dopingsag i Hjørring, blev onsdag løsladt fra varetægtsfængslingen. Arkivfoto: Bente Poder

To brødre på 26 og 29 år, der er sigtet i den store dopingsag i Hjørring, blev onsdag løsladt fra varetægtsfængslingen. Arkivfoto: Bente Poder

Det fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Nordjyllands Politi i Hjørring. Politiet og beredskabsstyrelsen rykkede onsdag aften ind i et hus på Kingosvej i Hjørring, hvor man efter NORDJYSKE Mediers oplysninger fandt en form for laboratorium, der kan bruges til at fremstille narkotiske stoffer eller anabolske steroider. Flere ransagninger Politiet har ransaget tre adresser i Hjørring og en adresse umiddelbart uden for Hjørring i løbet af aftenen og natten, men ordensmagten holder kortene tæt til kroppen. - Jeg vil kun sige, at vi har fundet nogle kemikalier og remedier til fremstilling af nogle ting ved ransagningen, siger Poul Severinsen. Han vil ikke svare på, om det kan bruges til fremstilling af narkotika eller andre ulovlige stoffer eller om det har tilknytning til bandemiljøet. Foreløbig er der kun en person, der fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag. Men politiet udelukker ikke, at der kan blive tale om flere anholdelser i sagen, oplyser Poul Severinsen. Politiet vil begære grundlovsforhøret holdt for lukkede døre. Beredskabsstyrelsen har sendt prøver fra laboratoriet til Kemisk Beredskab i København.

Forsiden