Tyverier

Narkogæld førte til tyveri

En 42-årig mand stjal onsdag aften 400 cigaretter i Fakta. De blev lynhurtigt solgt som afbetaling på narkogæld. Personalet så, at manden gik om bag kassen, tog noget og stoppede det ind bag trøjen, hvorefter han forsvandt. En kunde genkendte manden, så politiet kunne hurtigt aflægge ham besøg. Her fandt de ingen cigaretter. De var allerede solgt. Manden blev anholdt, men løsladt igen, da han erkendte tyveriet.