Narkohandlere i fængsel

KØBENHAVN:Handel med hash og amfetamin sendte fredag to mænd i fængsel i en rum tid frem, da Østre Landsret traf afgørelse i sagen. Den 29-årige Anders Pedersen fik syv års fængsel for at have handlet med 16 kilo hash og haft 2,8 kilo amfetamin liggende, som han havde planlagt at sælge videre. Den 25-årige Christian Larsen fik fem års fængsel for at have solgt amfetaminen til Anders Pedersen. Narkohandlen fandt sted over flere omgange i foråret og sommeren 2004 i Helsingørområdet. /ritzau/