Narkokørsel og manglende kørekort

To billister stoppet torsdag aften

Arkivfoto: Henrik Louis

Arkivfoto: Henrik Louis

MORS:Politiet var torsdag aften i aktion mod to trafiksyndere på øen, der ikke havde helt styr på færdselsloven - eller måske valgte at ignorere den.

Ved spisetid havde en ung mand på 27 år sat sig bag rattet i en personbil uden at have det fornødne kørekort i orden. Han blev klokken 18.04 stoppet på Skrannerupvej og sigtet for kørsel uden førerret, da han har haft en betinget frakendelse af kørekortet og ikke er dukket op til den efterfølgende køreprøve. Den unge mand er fra lokalområdet.

På Feggesundvej ved Sejerslev spottede politiet samme aften en personbil, som blev vinket ind til siden. Den 24-årige fører, som er fra lokalområdet, blev anholdt og fik derefter foretaget en blodprøve, som viste, at han havde kørt bil i narkopåvirket tilstand. Nu venter der et retsligt efterspil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.