Tyverier

Narkoman dømt til behandling

En 27-årig narkoman fra Hobro bad så mindeligt dommer P. Skouvig om at idømme han behandling, da hans store synderegister i går blev oprullet i Hobro Ret. Manden blev varetægtsfængslet for en måned siden for et indbrud i Bie Centret, og under sit fængselsophold har han haft god tid til at tænke over de mange "tåbelige ting", han har lavet. Dommer P. Skouvig opfyldte mandens ønske om en dom, der kan afsones i en egnet institution for misbrugere, men han kunne ikke følge narkomanen så langt, at dommen blev gjort betinget. Manden blev idømt et års ubetinget fængsel for ikke færre end 24 forhold: 20 tyverier, to biltyverier, et hærværk og en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Læs mere i NORDJYSKE fredag.