Retspleje

Narkotiltalt er stadig tavs

Centralt vidne savnes fortsat i sagen mod 62-årig mand fra Arden

Det er fortsat ikke lykkedes at opspore en rumænsk statsborger, som sidste år blev dømt for narkosmugling i Norge, og som nu er ønsket som vidne i sagen mod en 62-årig formodet narkosmugler fra Arden. Imens fortsætter retssagen mod den 62-årige, som ud over narkosmugling og forsøg på samme er tiltalt for dokumentfalsk. Den del af anklageskriftet handler om forsøg på at indløse falske checks, og dem har han ladet sig afhøre om i retten: Han vidste ikke, de var falske. Til gengæld er han fuldstændig tavs om alt andet. Under det seneste retsmøde var det derfor stort set kun anklageren, politiadvokat Philip Pagter, der førte ordet. Den 62-årige tiltalte nøjedes med at lytte, mens hans samtaler blev afspillet via båndoptager og kommenteret af anklageren. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, torsdag