Narredemokrati i EU

Som jeg forstår den vedtagne resolution, skal man altså stræbe hen imod en lige fordeling af mænd og kvinder i de politisk valgte forsamlinger. 50 procent kvinder og 50 procent mænd skal der altså sidde i et politisk valgt råd eller parlament. Resultatet vil jo blive, at der kan blive indvalgt kvinder (eller mænd), som ved valget ikke opnår så mange stemmer som eventuelt vragede mænd (eller kvinder). Jeg er lige ved at spørge: Vil kvinder virkelig finde sig i en sådan diskriminering? Inden for visse sportsgrene taler man om handicap, hvor en svagere part forlods tildeles visse fordele. Den vedtagne resolution er som at tildele kvinder et handicap, de ikke har brug for. Det er en hån mod alle de kvinder, som ærligt og redeligt har tilkæmpet sig den position, de har nået i lige kamp med mænd. Her i Danmark har Helle Thorning-Schmidt nået posten som landets første kvindelige statsminister. 9 ud af 23 ministre er kvinder. Af Folketingets medlemmer er 39,1 procent kvinder. Ude i Europa har kvinder i mange år gjort sig politisk gældende. I Norge Gro Harlem Bruntland, i England Margaret Thatcher, i Tyskland Angela Merkel, i Finland Anneli Jäätteenmäki, i Polen Hanna Suchocka, i Frankrig Edith Cresson. På internationalt plan har endnu flere kvinder i årenes løb vist deres evner inden for politik, eksempelvis Golda Meir i Israel, Benazir Bhutto i Pakistan, Indira Gandhi i Indien. Rundt om i den store verden har der været mange flere kvinder på den politiske scene. Kvindelige politikere behøver ikke ligge under for de mandlige; de skal blot komme på banen og vise deres evner for politik. På områder uden for politik kan i Danmark nævnes, at et overtal af folkeskolens lærere er kvinder, og over den relativt korte tid, der er gået, siden de første kvindelige præster kom til, er kvindelige præster i overtal i folkekirken. Det er min overbevisning, at kvinder ikke har brug for en særlig og kunstig løftestang, for at de kan gøre sig gældende i samfundet. Det levende demokrati har det med at udvikle sig. Selv om Danmark fik en fri forfatning i 1849, var det dog så som så med demokratiet. Det var kun nogle myndige mænd, der kunne stemme til Folketinget. To tredjedele af den voksne befolkning kunne ikke stemme, nemlig de fem f'er: fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser. I 1915 fik kvinder stemmeret, og som tiden er gået, er vi kommet endnu længere med demokratiet, så alle myndige mennesker i dag kan stemme både til Folketinget og til alle andre råd og forsamlinger. At politiske partier internt kan tilvirke vedtægter om, at de vil praktisere kønnenes ligestilling mellem deres kandidater, er disse partiers egen sag. Men tilbage vil stadig stå min forundring over, at emnet om ligestilling mellem kønnene overhovedet kan komme til afstemning på EU-plan og i en forsamling, der skulle bestå af begavede mennesker. Der må dog være væsentligere og mere påtrængende sager at beskæftige sig med.