EMNER

Naruto - pubertetsninja i vanskeligheder

Det er her serien om Naruto Uzumaki kommer ind i billedet. En ung håbefuld pubertetsramt ninja, som kæmper for konsolidere sit ry og rygte, for en dag at kunne blive det førende ninja overhovede i sin landsby. Trods kulturforskelle (og en aldersforskel på små 25 år), har jeg opdaget at det er forbavsende let at leve sig ind i Narutos problemer. Da jeg selv var i samme alder, var det min drøm at have Thisteds hurtigste Puch Maxi, samt en betamax video så jeg kunne se Bruce Lee film dagen lang. Og i dag er det ingen skam at være voksen manga-seer. Faktisk er fanskaren blevet så stor en magtfaktor i dagens Danmark, at de relativt sagesløse og sikkert hårdtarbejdende medarbejdere i DR's klageafdeling gav op, og efter en heftig spamstorm overtalte Statsradiofonien programafdeling til at sende de ucensorerede Naruto afsnit med originale stemmer. Dog først sent om aftenen. For Naruto serien er noget mere drabeligt end de vestlige (børne)tegneserier - men hey, det er jo ninjaer med kastestjerner, sværd og hele baduljen! Naruto: The Broken Bond tager op hvor sidste års Rise Of A Ninja slap, og der er sket forbedringer på flere fronter. Den mest iøjenfaldende forbedring, er grafikken. Rise Of A Ninja skiftede frem og tilbage mellem 2D og 3D, men The Broken Bond har virkelig fået strammet op på det visuelle. Teknikken er den meget specielle "Cell Shading" der får computergrafik til at ligne håndtegnet animationsgrafik i en grad, der næsten gør computergrafikken bedre end seriernes masseproducerede udtryk. Meget af tiden i spillet foregår i og omkring landsbyen Hidden Leaf Village, hvor forskellige missioner skal gennemføres. Ofte har man følgeskab af en eller flere venner, og tricket er så at kombinere de rette personers evner for at gennemføre konkrete opgaver. The Broken Bonds gameplay er pænt afvekslende på den måde, at ganske vist gentager opgaverne sig (i forskellige afskygninger), men tempoet og hyppige skift er med til at løfte oplevelsen op fra den traditionelle adventure genre, hvor man trasker rundt og taler med folk for at få missioner og opbygge alliancer. Således kan man risikere at falde i baghold, bekæmpe fjender, fortsætte, møde en fisker der mangler brædder til sin sunkne båd, finde brædderne for ham, fortsætte til en bro som skal forceres ved hjælp af Narutos specielle kræfter, osv. Ind i mellem dukker boss-kampe op, hvor større fjender skal nedlægges i spektakulære slag. Her skifter gameplayet igen, og for at vinde kampene drejer det sig om at ramme de rigtige taster på det rigtige tidspunkt, på samme måde som vi tidligere har set det i Star Wars: The Force Unleashed. Sidstnævnte indslag virker meget imponerende i starten, men de bliver også hurtigt de mest trættende elementer i spillet. Jo længere man kommer, jo mere større krav stilles til reaktionsevne og udenadslære. Havde grafikken ikke været så flot og gribende, ville denne del af gameplayet være som at at bøje tyske verber eller lære salmevers udenad. Selv om The Broken Bond er voldsomt, med kastestjerner, store uhyrer mv., så er det helt klart et børnespil for de lidt større børn. PEGI anbefalingen siger 12+, og selv om jeg generelt respekterer den slags, mener jeg at den i dette tilfælde måske er lidt højt sat. At der er tale om et tegneserieunivers, er meget tydeligt, hvilket efter min ringe mening er med til at give en sund distance, som jeg tror de fleste børn vil kunne kapere. Men som altid er det op til den enkelte forælder at vurdere - PEGIs vurdering er som bekendt bare en anbefaling. For at få det fulde udbytte, er det en fordel hvis spilleren kan læse engelsk (man kan også vælge original japansk tale), men da de fleste missioner understøttes af visuel hjælp såsom knapper, der dukker op over spilleren, når man stiller sig ved et objekt, der kan interageres med, kan man sagtens få noget ud af historen, selv om man ikke læser teksten. Til gengæld stiger sværhedsgraden på et tidspunkt så meget, at man virkelig skal til at have styr på sine komboer for ikke at sidde uhjælpeligt fast - hvilket helt automatisk vil udelukke yngre uerfarne spillere. I min bog er The Broken Bonds stærkeste side, når spillet går i "street fighter" mode. Kampene foregår naturligvis i smuk cell shaded 3D grafik, og der kan uddeles prygl og komboer som i de klassiske kampspil alá Tekken og Dead Or Alive. Hjælpemenuen, hvor man lærer de forskellige komboer, er nem at gå til, så der er ingen undskyldning for ikke at opbygge sit talent i stedet for bare at dyrke button mashing - altså at hamre vilkårligt på alle taster uden kontrol. Hvis man vil have en pause i spillets historie, kan man udfordre sig selv og andre til en hurtig omgang bøllebank i en arena, som var vi i et klassisk kampspil i stil med førnævnte Tekken. The Broken Bond kan kapere op til 4 spillere - enten offline eller over Xbox Live, og enten med eller mod hinanden. Og selv om spillet er meget mere end "bare" et kampspil, fungerer kampspil arenaerne i sig selv helt lige så godt, som var de selve spillets hoveddel. The Broken Bond har måske ikke et gameplay med en dybde, der helt lever op til hvad voksne og kræsne spillere vil forlange. Dertil er missionerne for lineære og enkle. Men der er masser af guf for raske drenge med hang til manga, dog med det forbehold at det kan blive lige lovligt voldsomt til mindre børn, som har vænnet sig til de censurede afsnit på DR. Plus: Relativt afvekslende missioner, flot grafik, gode kampe, meget tro mod Naruto universet. Minus: Ikke specielt dybt gameplay, en anelse for voldeligt for de yngste fans. Naruto: The Broken Bond er anmeldt på Xbox 360.