Naser Khader til Birkelse
Naser Khader kommer til Birkelse, hvor han i Vedsted Forsamlingshus onsdag 8. februar holder foredraget "Den tvivlende muslim". Vedsted Friskole og Vedsted Valgmenighed er arrangør.

Naser Khader var medlem af Folketinget, men opnåede ikke genvalg ved det seneste valg i september sidste år. Arkivfoto
- Indtil jeg var 17-18 år, var jeg praktiserende muslim, men gradvist udskiftede jeg islams strenge regler og ritualer med demokrati og humanisme, fortæller Khader. Han hældte med andre ord ung vin på en ny sæk. Den gamle sæk smidt ud. Den nye sæk fik med tiden mere indhold, men indtil videre består den af grundlæggende frihedsværdier, demokrati og den individuelle frihed til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet. - Der er elementer af, hvad jeg har aversioner overfor, bl.a. at slå ihjel i Guds navn. Jeg vil gøre op med det stereotype billede, mange har af muslimer. Jeg sætter spørgsmålstegn ved den muslimske gudsforståelse, hvor handlinger foretages med henblik på at komme i guds rige. Han kommer i sit foredrag ind på, hvorfor han personligt forsvarer demokratiet med næb og kløer og hvorfor det at forlade islam af og til dukker op i hans bevidsthed.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.