Nat for Nordatlantiske Nætter
Initiativtageren Michael Ruby dropper planerne om stor kulturbegivenhed i Hanstholm
HANSTHOLM: Nordatlantiske Nætter gik glip af den halve million kroner, da Region Nordjylland i sidste måned uddelte Kulturpunkt 2013. Det tager initiativtageren, Michael Ruby, nu konsekvensen af og dropper planerne om at genoplive den nordatlantiske festival i Hanstholm.
- Pengene fra den nordjyske kulturpulje skulle have kickstartet projektet. Vi havde fået tilsagn om andre 400.000 kr., men kun under forudsætning af, at vi fik Kulturpunkt 2013, siger Michael Ruby, indehaver af kommunikationsfirmaet Kong Gulerod i Vestervig.
Nordatlantiske Nætter var navnet på en kulturbegivenhed, der blev afviklet to gange i Hanstholm i 1980’erne. Michael Rubys plan var i en ny form at genoplive denne festival med kunstnere fra en række nordatlantiske lande. Det skulle ske i en ny form - med udgangspunkt i Hanstholm og specielt Hanstholm Fyr, men i øvrigt med begivenheder langs hele Thy-kysten.
Hanstholm Havn, Nationalpark Thy, Kulturelt Samråd og Thisted Kommune er ifølge Michael Ruby nogle af de samarbejdspartnere, som har engageret sig positivt i projektet.
- Det har været dejligt at opleve de mange mennesker, der har bakket op. Men jeg er jo ikke offentligt ansat og har ikke mulighed for fortsat at bruge tid på projektet, siger Michael Ruby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.