Nation af analfabeter

På grund af fattigdom er mange børn i Kirgistan nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole. Det kan skabe store problemer for det centralasiatiske land

Kirgistan er ved at uddanne en hel generation af analfabeter. Et stigende antal børn i det Centralasiatiske land må opgive skolen for i stedet at arbejde for at tjene penge til familien. Siden 1991, hvor Kirgistan blev selvstændigt, er arbejdsløsheden steget med en voldsom fart. Hvor alle i sovjettiden var sikret arbejde med fast indkomst, så lever over halvdelen af Kirgistans befolkning nu under fattigdomsgrænsen. En stor del af befolkningen, bliver på grund af den høje arbejdsløshed, tvunget til at flytte til storbyerne, hvor der heller ikke findes arbejde til de voksne. I byerne arbejder mange af børnene på markederne, hvor de kører varer, pudser sko, sælger cigaretter, samler plastik eller arbejder i boder og konkurrencen mellem børnene er hård. Mange børn arbejder 10-14 timer om dagen, og derfor er der hverken tid eller råd til at gå i skole. I Kirgistan er der reelt fri skolegang, men Marie-Luise Hansen, som er koordinator for Folkekirkens Nødhjælp, fortæller, at det i realiteten ikke forholder sig sådan. - Det er blevet dyrt at gå i skole i Kirgistan, fordi man skal have råd til bøger og pænt tøj. Desuden får lærerne også en meget dårlig løn, så ofte kræver de ekstra betaling fra elevernes forældre, siger hun til Ritzau. Den ekstra betaling, som lærerne kræver, kan dække undervisningen, men i nogle tilfælde bliver de studerende også nødt til at betale for at bestå eksamen. Afpresningen foregår ikke kun i folkeskolen, men også helt op på universitetsniveau. Ud over at skulle betale for en skolegang, der egentlig skulle være gratis, møder kirgiserne også andre problemer i forbindelse med skolen. Blandt andet er uddannelsesbudgettet blevet halveret i det sidste årti. Hvor der før blev brugt otte procent af statsbudgettet på uddannelse, så er det beløb nu halveret. Og det samtidig med at der også er sket et drastisk fald i statsbudgettet. For at hjælpe børnene væk fra gaden og tilbage i skolen støtter Folkekirkens Nødhjælp den lokale kirgisiske organisation Center for Protection of Children (CPC), som tager sig af børnene, og prøver at få dem væk fra gaden og det opslidende arbejde. Organisationen hjælper omkring 2000 børn og unge i hovedstaden Bisjkek, men anslår at problemet er langt større. - Det er vigtigt for børnene at gå i skole, fordi den manglende skolegang, på sigt, bliver en stopklods for det kirgisiske samfund. Uden viden kan et land ikke udvikle sig, og befolkningen bliver lettere påvirkelige over for ekstremistiske kræfter, siger Marie-Luise Hansen. Også Operation Dagsværk, som er gymnasieelevernes egen bistandsorganisation, har i år valgt at lade deres indsamling gå til børnene i Kirgistan. Ikke fordi landet lige har været igennem en lynrevolution, men fordi det længe har været et overset område, fortæller Sophie Kristoffersen, som er frivillig på Operation Dagsværks sekretariat i København. - De børn, der arbejder på markederne, har et utroligt hårdt og opslidende arbejde. Tit vil de være nedslidt, allerede inden de når deres egentlige arbejdsdygtige alder, fortæller hun. /ritzau/