Klitmøller

National anerkendelse til surfer

Klitmøllersurferen Stian Eide en af tre finalister til Gør det muligt pris

Stian Eide (forrest) er nomineret til Nordeas Gør det muligt-pris, fordi han i hverdagen gør en betydelig forskel for børn og unge.Arkivfoto: Peter Mørk

Stian Eide (forrest) er nomineret til Nordeas Gør det muligt-pris, fordi han i hverdagen gør en betydelig forskel for børn og unge.Arkivfoto: Peter Mørk

Når Nordea den 10. januar for tredje gang uddeler Gør det muligt-prisen, kan den medfølgende check på 75.000 kroner meget vel havne i Klitmøller. Dommerpanelet har nemlig udpeget den 34-årige Klitmøllersurfer Stian Eide som en af de tre finalister til den landsdækkende pris. Gør det muligt-prisen går til en person, som gør en aktiv og særlig indsats for at få flere børn til at dyrke sport. Af en pressemeddelelse fra Nordea i Thisted fremgår det, at Stian Eide er nomineret til prisen, fordi han er en handlekraftig og uselvisk ildsjæl, som gennem sit arbejde med Cold Hawaii-projektet og surfklubben NASA er med til at give lokale børn og unge aktive oplevelser i bølgerne. Indstillingen til prisen foregik bag om ryggen på Stian Eide, så han blev godt nok noget overrasket, da han sidste tirsdag blev ringet op og fik at vide, at han er blandt de tre sidste i opløbet til prisen. Læs mere i Thisted Dagblad onsdag