Boligøkonomi

Nationalbanken sænker renten igen

Ny Bundrekord - se hvor meget du kan spare

Foto: Torben Hansen Torben Hansen

Foto: Torben Hansen Torben Hansen

KØBENHAVN:Renten fortsætter med at slå alle tidligere bundrekorder. Efterspørgslen på danske obligationer og kronen få nu igen Nationalbanken til at gå enegang og sænke udlånsrenten til historisk lave 0,45 procent.Dermed falder udlånsrenten med yderligere 0,15 procentpoint, så den nu er helt nede i 0,45 procent. Det er anden gang indenfor en uge, at Nationalbanken gennemfører en selvstændig rentenedsættelse. Renterekorden er endnu en glædelig nyhed til boligejerne, der kan se frem til at slippe med 1000-1500 kroner mindre om året per lånte million. Selv om torsdagens rentenedsættelse kommer bag på økonomerne, der først havde ventet en ny rentenedsættelse i næste uge, hvor ECB også forventes at sænke den toneangivende rente, kan der sagtens være mere på vej. - Når Nationalbanken vælger at gå enegang allerede i denne uge, tyder det på, at der har været massiv købsinteresse efter den danske krone over de seneste dage, vurderer senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen. Han forventer, at der er flere rentenedsættelser på vej. - Vi forventer, at Nationalbanken allerede i næste uge vil svinge rentesablen igen i forbindelse med, at ECB sænker deres ledende renter, siger Jan Størup Nielsen. Han vil ikke udelukke, at Nationalbanken vælger at gå endnu længere end ECB i næste uge. Det afhænger i høj grad af, hvordan kronekursen bevæger sig i de kommende dage. De lave renter er et udtryk for, at Danmark er en sikker havn i den europæiske gældsstorm. Og den lave rente kommer boligejere med prioritetslån og rentetilpasningslån til gavn. Ifølge beregninger fra BRFkredit giver rentenedsættelsen en besparelse på 1500 kroner om året før skat per lånte million og 1000 kroner efter skat. - Besparelsen skal ses i lyset af de allerede usædvanlige lave renter, vi har, hvorfor det nu virkelig snart er svært at forestille sig, at renten kan komme længere ned, konstaterer cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund. - Vi kan imidlertid konkludere, at intet længere kan tages for givet, tilføjer hun. Også foliorenten får et hak ned, så den nu er gået i nul. Hvis den følger med ned igen i næste uge og bliver negativ, vil det betyde, at bankerne skal betale for at sætte penge i Nationalbanken. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst