Nationale mobbeofre

De har alle sammen kontakt til et jobcenter. De har måske på hver deres måde oplevet frustrerende situationer. De kan have deres gode grunde til at være kritiske, og de kan være i deres gode ret til at svare negativ på spørgsmål om, hvad de mener om jobcentrene. I en offentlig instans, der hvert år har kontakt til mere end hver tiende af kommunens borgere, er der et stort potentiale for kritik. Og kritik har der gennem årene været masser af. Men hvad værre er, så bliver kritikken ofte dokumenteret med enkeltstående episoder, som alle kan ryste på hovedet af og fremført i en form, så det grænser til, at jobcentrene er udnævnt til nationale mobbeofre. Senest har DR 2 lanceret "A-klassen" - en kritisk satire, der har sit udspring i myterne om jobcentrene. Her tages tråden fra de meget optalte "pip-fugle-kurser" op. Jobkonsulenten Ken - "som kend dig selv" springer som en manegeklovn rundt og lærer de ledige at tale til en kop og sælge sig selv via en rap-tekst. I 8 uger har DR 2 tænkt sig at diske op med de mest platte og floskels befængte scener fra et fiktivt jobcenter, hvis aktører og aktiviteter er skåret ud af de værste fordomme om uduelige jobcenterledere, inkompetente jobcentermedarbejdere og indholdsløse og uværdige tilbud til de ledige. Hver uge sluttes med "hvis du har en jobcenterhistorie, så ring eller skriv til os". Underforstået, at hvis du har en historie, der egner sig som byggesten til endnu en fordummende og fordomsfuld scene, så er du velkommen. Har du en god og positiv historie, så har du ikke en chance, for så slår du skår i det syn på jobcentrene, som det statslige, licensbetalte fjernsyn har lagt sig fast på. En kritisk tilgang til jobcentrenes rolle og indsats overfor de ledige og de sygemeldte er bestemt ikke et onde. Men det ville gavne debatten, hvis kritikken kunne bevæge sig væk fra det tå-krummende og lavkomiske niveau og over i en mere konstruktiv boldgade, hvor der i mindre grad bygges på løsrevne enkeltsager og i højere grad på jobcentrenes økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår. Der er intet galt i at kigge jobcentrene - eller en hvilken som helst anden statslig eller kommunal forvaltning - i kortene, men debatniveauet har nået et lavpunkt, som det er på høje tid at hæve sig en hel del op over. Jobcentrene er underlagt både en stram økonomi og vel nok verdenshistoriens mest detailstyrede lovgivning. Der er via lovgivningen sat klare rammer for, hvornår og hvor tit jobcentrene skal have kontakt til de ledige og de sygemeldte. Der er lovgivning for, hvornår et tilbud skal afgives, og hvor længe, det skal vare. Kommunerne straffes økonomisk, hvis rettidigheden ikke overholdes. Via lovgivningen er alle ledige pålagt at lægge deres cv ind på Jobnet og bekræfte deres jobsøgning hver 7. dag. Og det er via lovgivningen bestemt, at jobcentrene skal lægge alle ledige job, som de kommer undervejrs med, ind på Jobnet, så jobmarkedet dermed er gennemsigtigt og tilgængelig for enhver. Det er på disse vilkår, jobcentrene skal tilrettelægge den bedst mulige indsats for de ledige og de sygemeldte. Det er i disse snævre rammer, jobcentrenes medarbejdere skal agere. Gentagne undersøgelse og spørgeguides afslører, at de ledige mener, at de ikke får hjælp nok i jobcentrene til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og at de ikke får tilbud om job via jobcentret. Arbejdsgiverne udtaler ofte, at jobcentrene ikke formidler arbejdskraft. Der er sikkert en gran af sandhed i disse udsagn, men ingen beskæftiger sig med det faktum, at staten har bestemt, at al formidling af arbejdskraft skal ske via Jobnet, og at jobcentrenes opgave skal koncentreres om at iværksætte tilbud, der understøtter den lediges og den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Landets jobcentre tager vilkårene på sig, og det arbejde, der udføres, er bestemt ikke uden resultater. De mange medarbejdere, der tager deres job alvorligt, og hver dag gør en seriøs indsats for de ledige og de sygemeldte, fortjener ikke at blive moppet, nedgjort og fremstillet som inkompetente tåber. Derfor skal DR2 hurtigst muligt fyre "A-klassen" og "kend dig selv - Ken" og bevæge sig ud i virkeligheden. Det er ikke sikkert, at der kommer rosenrødt fjernsyn ud af det. Men der kan komme seriøs og konstruktivt fjernsyn ud af det. Fjernsyn, der kan bidrage med væsentlige vikler til de arbejdsmarkedspolitiske reformer, som beskæftigelsesministeren vil bruge 2012 på. Men det er måske ikke det, vi betaler licens til? Kirsten Hein er samfundspolitisk engageret med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.