Lokalpolitik

Nationalpark skal være en pagt mellem natur og Læsø-boere

På Læsø skal en kommende nationalpark give øget lokal medindflydelse på forvaltningen af øens natur

LÆSØ:Som en grøn ø med noget af Danmarks smukkeste natur midt ude i det blå hav synes Læsø at være et oplagt valg for en kommende dansk nationalpark. Men nationalparken deler øboerne, selv om der endnu ikke er truffet nogle beslutninger. Lige nu er flere arbejdsgrupper under pilotprojektet for en mulig nationalpark på øen i færd med at endevende fordele og ulemper, hvis der etableres en nationalpark på Læsø. Hvis undersøgelserne under pilotprojektet konkluderer, at der kan etableres en nationalpark på øen er én ting givet. En nationalpark skal ikke blot være en styrkelse af øens natur, men i lige så høj grad være en fordel for for de godt 2100 Læsø-boerne i det daglige, siger Olav Juul Gaarn Larsen, borgmester på Læsø og formand for styregruppen, der i øjeblikket er i færd med at undersøge, om der kan etableres en nationalpark på Læsø - Det er vigtigt for os, at en nationalpark ikke skal føre til flere restriktioner. Tværtimod ønsker vi større lokal indflydelse på de mange naturfredede arealer på Læsø. Der er rigtig meget natur her på Læsø, og det betyder, at i forhold til andre dele af landet er Læsø allerede i dag omfattet af usædvanligt mange reguleringer og restriktioner. Faktisk er hver eneste ejendom på Læsø i dag omfattet af så mange restriktioner og reguleringer, at det kan være meget svært for den enkelte at finde ud af, hvad man må og ikke må. Her kunne vi godt tænke os at vi gennem en nationalpark kunne få en regelforenkling og få en bedre dialog mellem os der bor på øen og naturbeskyttelsesmyndighederne, fortsætter han. Olav Juul slår fast, at én ting er sikkert. Hvis en nationalpark betyder, at de grønne organisationer får mere magt over Læsøs natur, så siger Læsø-boerne fra. - Vi vil ikke omklamres af de grønne organisationer, der i bund og grund har det som enhver svineavler i Jylland - de vil sætte sig på så meget jord som muligt. At der skal være lokal støtte for at en nationalpark kan etableres, har derfor været forudsætningen for, at vi er gået ind på pilotprojektet og har indledt de undersøgelser, der kan føre til, at der etableres en nationalpark på øen, understreger han. Endnu er undersøgelserne ikke afsluttet, og der er derfor ingen konklusion på, om Læsø skal huse en nationalpark eller ej. Men hvis en række forudsætninger er i orden, er mange på øen positive over for, at der kan etableres en nationalpark på Læsø, mener han. - Der findes i dag ingen lovgivning om nationalparker i Danmark, men daværende miljøminister Hans Christian Schmidt slog fast, at en nationalpark ikke skal føre til flere forbud og reguleringer, da han lancerede forslaget om danske nationalparker. Vi forestiller os derfor ikke, at en nationalpark skal lave en hel masse om her på Læsø. Men på landjorden vil en nationalpark kunne gøre det muligt at få naturpleje-midler til at afgræsse vores fine naturområder, så de ikke gror til, ligesom øens landmænd efter eget valg kan få støtte til mere ekstentive driftsformer, og dermed få en aflønning for at pleje landskabet på en naturvenlig måde. - Med en nationalpark vil vi også bedre kunne formidle øens natur, skabe flere arbejdspladser indenfor turismen og gøre Læsø mere attrakttiv for nye bosættere, og det er vigtigt, for med den affolkning, vi oplever, er den mest truede art på Læsø faktisk Læsø-boerne selv, siger Olav Juul. For at en nationalpark kan etableres og blive en succes skal en nationalpark på Læsø kort sagt have form af en pagt mellem to ligeværdige parter - menneskene på Læsø og naturen på Læsø, fastslår han. En af de sten, der kan vælte alle visioner om en nationalpark på Læsø er, hvis en nationalparke vil føre til restriktioner i den nuværende jagt på øen eller hvis den kan give restriktioner for fiskeriet og skibsfarten omkring øen. - Vi vil ikke acceptere at gå længere ud på havet end til ti meters dybde. Det vil give en nationalpark, der omfatter 1000 kvadratkilometer hav plus selve Læsø, der er godt 100 kvadratkilometer, og det mener vi er stort nok. Endelig må en nationalpark naturligvis ikke betyde indskrænkninger i fiskeriet. Det er meget vigtigt. Vi kan sagtens formidle den værdifulde natur i havet omkring Læsø uden at få restriktioner på havet, understreger Olav Juul Gaarn Larsen. Læsø var det sidste pilotprojekt, der blev udpeget og derfor kom man lidt senere i gang med arbejdet end ved de andre seks officielle pilotprojekter, så her har styregruppen fået udsættelse for at aflevere sin rapport til Miljøministeret. Det betyder, at rapporten først bliver afleveret til oktober i år. - Inden da vil vi præsentere vores resultat af undersøgelserne og dermed vores konklusion for Læsø-boerne. Hvis konklusionen er, at en nationalpark vil give flere restriktioner for os, der bor på Læsø, så vil vi sige nej tak til ideen i kommunalbestyrelsen, og dermed er forslaget om en nationalpark faldet allerede her, da kommunalbestyrelsen jo repræsenterer Læsø-boerne. Men hvis konklusionen bliver, at vi kan en lave en nationalpark, der vil være til gavn for såvel Læsø-boerne som Læsøs natur, vil vi gå videre med ideen. Såfremt et flertal i kommunalbestyrelsen har sagt ja til en nationalpark, vil det derfor være interessant, at man derpå lægger spørgsmålet om der skal etableres en nationalpark eller ej ud til en vejledende folkeafstemning på øen, så vi direkte kan se, om den lokale forankring er til stede eller ej, fastslår Olav Juul.