EMNER

Nationalstatens død stærkt overdrevet

NORDJYSKE Stiftstidende bragte 19. februar en artikel om Muhammed-tegningerne under overskriften "Danmark ud af Tornerosesøvn". Artiklen falder meget godt i tråd med avisens holdning, som generelt har været, at man er villig til at sælge ud af ytringsfriheden.

Det er således påfaldende, at man i artiklen præsenterer læserne for følgende "fakta", som angiveligt skulle være udtalt af professor Morten Ougaard: "På kort sigt er der også befolkningsgrupper, der oplever et tryghedstab, fordi de ikke længere har nationalstaten som politisk og kulturel ramme". Jeg vil gerne bede om dokumentation for, at Danmark ikke længere er en nationalstat. Jeg er enig i, at der er kortsynede politikere, der er skyld i, at vi i dag har nogle meget uheldige mindretal i landet, men det er dog fortsat sådan, at over 90 % af befolkningen er danskere, og mange indvandrere bliver det også med tiden. Det er endvidere sådan, at på godt og på ondt er Danmark den vigtigste politiske ramme for befolkningens liv. Det kan man bl.a. aflæse af sin skattebillet, hvor de fleste mennesker afleverer ca. 1/3 af deres indkomst til stat, amt og kommuner. Når man hertil lægger indirekte skatter, bliver det godt halvdelen af alt, hvad vi tjener. Ingen andre institutioner betyder tilsvarende meget, det være sig EU, FN, WTO eller NATO. Det er endvidere fortsat sådan, at vi kun er medlemmer af disse organisationer, fordi vi er danske statsborgere. Disse institutioner er intet i sig selv, men kun fordi staterne bruger dem som instrumenter for deres politik. Det samme er tilfældet med globaliseringen. Globaliseringen kommer ikke af sig selv, men er udtryk for en politisk beslutning truffet af suveræne stater. EU er således udtryk for, at de europæiske stater ønsker et handelsmæssigt og politisk samarbejde for at matche USA og Rusland, og WTO (Verdenshandelsorganisationen) er udtryk for, at stormagterne p.t. ønsker større økonomisk samhandel. Men det betyder på ingen måde, at nationalstaten er blevet overflødig. For det første er det kun gennem statsborgerskabet, at vi får adgang til resten af verden, og for det andet er det kun i en nationalstat, at vi kan få lov til at leve som frie mennesker. Det modsatte af en nationalstat er en multikulturel stat, og sådanne stater er som bekendt altid hærget af borgerkrige eller diktatur.