EMNER

Natkirke med selvbetjening

Aalborgs nye kirke-tilbud lægger op til personlige valg og kirketid efter lyst

AALBORG:"Vi behandler Vorherre, som politiet behandler et menneske, der netop er arresteret. Ligegyldigt, hvad han gør, vil det blive brugt imod ham". (C.S.Lewis) Citatet er fundet på en seddel med andre citater om Gud og mennesker. Hentet i den nye nordjyske natkirke, som godt kan bruges til lige præcis dét, som citatet påstår, at vi gør alligevel: skælder Gud ud for det, han går og laver. Et "Jobs hjørne", hvor det handler om lidelse, er ligefrem indrettet til det denne aften. Skælde ud! Hvis det altså lige er dét, man vil med Gud. Og natkirken! Det helt særlige ved dén er, at kirkegængeren selv bestemmer. Selv bestemmer, hvad man vil der, og hvor længe man bliver. I fem minutter til en hurtig rundtur eller i de fire timer, der er åbent. Det er meningen, der skal være natkirke en gang om måneden. Første gang var det fredag aften i domkirken i Aalborg, og der var nogen, der valgte både det ene og det andet. Uden for kirkedøren til Algade blafrede et par vindstabile haveblus i regnen, og lyset ud igennem vinduerne var ikke slet så strålende, som ellers, når der foregår noget i kirken. Der var alligevel også langt mellem de potentielle strøgkunder... Natkirke på skift Indenfor foregår det eksperiment, som initiativtagerne har hentet inspiration til i andre natkirker. Fem præster er på banen, domkirkens egne to, to studenterpræster og en kollega fra Vor Frue, hvor der skal være natkirke næste gang. De er parate, hvis vi vil dem noget, men de tager det ikke personligt, hvis vi kun nikker eller går forbi... De fleste kommer alene, og det går, som det mest går i den situation: Vi sætter os ligesom i bussen - på hver sin kirkebænk og ikke for tæt. Nogle går stilfærdigt rundt, (Hen under midnat er der faktisk også et par undersvende, som næsten løber.) man sætter sig og rejser sig, som man har lyst til, og udforsker kirkerummet. I natkirken ligger det ene sideskib hen i halvmørke, og det meste lys kommer fra klynger af stearinlys. Man skal over i den anden side af kirken, hvis man vil læse...F.eks. sedlen med citater. "Forsagelse - det er at gøre nar af livet!" lyder et andet med P.G. Lindhardt som ophavsmand. Eller bøgerne i læsehjørnet. Bibelen og nogle nemme foldere, hvor man kan få lidt at vide om nadveren og gudstjenesten, en tegneserie om Job, salmebogen og midt i det hele en krukke, som man kan dykke ned i og hente et skriftsted op fra. Fordybelse I lysgloben kan man tænde et fyrfadslys for sine kære, på puder på kirkegulvet kan man slå sig ned, hvis man vil se lysbilleder eller måske fordybe sig i brugen af Kristuskransen, en ny slags bedekrans, der har dét tilfælles med natkirken, at man selv bestemmer, hvordan man vil bruge den. I et hjørne står et bord med en bunke sten omkring et hult kors af ståltråd. - Skiv din bekymring på stenen og læg den i korset, lyder opfordringen. Tusser i forskellig farve ligger parate. Under prædikestolen ligger også farver. Her kan man male og tegne, hvis det er ens måde at udtrykke sig på, og på et bord ligger sedler parat, så man kan skrive en bøn. En planche med Fadervor og nogle tekster om bønnens væsen kan give inspiration. Musik skifter med stilhed, og på en bænk midt i kirken har et ungt menneske sat sig ved siden af den præst, som har den mere officielle "samtalevagt", og de taler hviskende sammen. Præsten har embedsdragten på, så han er let at kende. Så er han også parat, når han om lidt skal holde den korte andagt, der er lagt op til. Sandwich og nadver Forinden åbner natkirkens café i sakristiet. Kaffe og the og fade med sandwich er parat, og fællesskabet synes ikke det mindste påtrængende her, nu vi allerede er stødt på hinanden inde ved siden af ved de forskellige stationer. Ingen bliver afæsket forklaringer på, hvorfor vi er her, men selve ideen bliver da vendt: - Her er mere til sanserne end i den almindelige gudstjeneste... - Her er tid til fordybelse i ens eget tempo... - Natkirken virker ikke så snæver... - Det er spændende, men måske ikke lige mig... - Her oplever man, at gudstjeneste er meget andet end prædiken... Faktisk er der heller ikke nogen rigtig prædiken ved den korte andagt. Ikke engang orgelmusik til salmesangen, men så meget stærkere står tonerne under hvælvingerne. Deltagerne har sat sig på stolene neden for koret, som om de udgør en mini-kirke i kirken. det er også her, der holdes nadver. Med et fad med små stykker brød, som sendes rundt fra den ene til den anden som flutes'ene til en familiemiddag derhjemme. Præsten går rundt med kalken, så man kan dybbe brødet i vinen. --- I våbenhuset har præsterne på skift været parate til at fortælle folk, hvad der var på færde. De har også sat en lille streg på et stykke papir for hver, der er gået ind. Over 40 på vej mod et halvt hundrede. På forhånd var her ikke noget succeskriterium. Præsterne i Natkirken plantet en institution. Nu skal den have lov til at slå rødder. Måske skal der justeres på åbningstiden, måske skal der skaffes nogle større fakler, måske skal musikken varieres....der er masser af muligheder. Men det var en god start, lyder det. --- Bus nr. 202 stopper lige udenfor. - Det er nok en god ide. Folk vil helst have noget, hvor de selv bestemmer, og hvor de kan tage det, de kan bruge, funderer chaufføren, da han har fået svar på sit spørgsmål om, hvad i alverden der foregår i Budolfi her lige før midnat...