Kunst

Natlig kreativitet i bycentret

} KUNST: Det bliver næppe opklaret, om det er kunstnerisk kreativitet eller natlig kådhed, der er baggrunden for, at skulpturen Højen i Brovst Bycenter forleden morgen var udbygget med en indkøbsvogn. Symbolmæssigt passede det i hvert meget godt, at en indkøbsvogn viste vej til bycentrets forretninger. Og nogen vil sikkert mene, at indkøbsvognen livede op på den omstridte, rustne skulptur. Hvorom alting er, så er indkøbsvognen nu tilbage, hvor den hører hjemme.