Natligt gaderøveri i Aalborg

En 57-årig mand blev natten til tirsdag udsat for et gaderøveri i Aalborg af to mørklødede mænd.

Offeret var kort før midnat på vej ind i sin opgang i Kayerødsgade, da han pludselig blev grebet bagfra og holdt fast af en yngre mand. Samtidig tog en anden røver den 57-åriges tegnebog fra baglommen. Ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi i Aalborg slap røverne væk med et kontant udbytte på ca. 400 kroner. De to røvere skønnes at være mellem 17 og 22 år gamle.