Natligt røveri mod 19-årig

En 19-årig mand blev tidligt søndag morgen udsat for et voldeligt røveri, da han på vej hjem fra en glad aften i Aalborgs natteliv.

Røveriet skete da den 19-årige gik ind i en gård nær Vesterbro for at tisse. Tre mænd op, som den 19-årige til politiet har betegnet som "somaliere" gav ham et knytnæveslag, og mens en af de tre overfaldsmænd plantede et knæ i brystet på ham, blev han frarøvet hævekort, kørekort, mobiltelefon, sygesikringsbevis og 500 kroner i kontanter.