Natligt strøm-svigt
Kabelfejl årsag til tre kortvarige strømsvigt

Teknikere fra Nyfors lokaliserede natten til søndag en kabelfejl i Jyllandsgade. Privatfoto Henrik Louis
BRØNDERSLEV:En kabelfejl i Jyllandsgade i Brønderslev betød natten til søndag tre kortvarige strømsvigt i Brønderslev, Ø. Brønderslev og Hallundområdet.
Forbrugere - der var sent oppe - oplevede, at lyset forsvandt tre gange, og få sekunder efter vendte det tilbage igen. Det skete i tidsrummet mellem midnat og klokken 1 søndag nat.
El-vagten hos Nyfors ved ikke præcis hvor mange husstande, der var berørt.
- Men når strømmen forsvandt nogle gange, skyldes det, at vi skulle have fundet frem til, hvor fejlen var, forklarer han.
Årsagen til kabelfejlen i Jyllandsgade er endnu ukendt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.