Veddum

Natligt tyvetogt på Østkysten

Alarmer bimlede i både Øster Hurup og Veddum

Det ligner unægtelig tegningen til et natligt tyvetogt, at alarmen lige efter klokken 2 natten til onsdag gik to gange på Østkysten. Det skete nemlig og med 11 minutters mellemrum i to forretninger beliggende inden for få kilometers afstand. Hos Øster Hurup Bowling på Fruerlundvej nåede tyven(e) at knuse en rude i to døre og fjerne småpenge fra nogle spillemaskiner. Alarmen bimlede klokken 02.05 - og lød så igen klokken 02.16 . Men da hos DagligBrugsen på Veddum Hovedgade. Her savner uddeleren blandt andet nogle skrabelodder og formentlig noget spiritus. Forinden blev indgangsdøren til butikken brudt op.