Nato-besætninger hviler ud

Fredag ankom fem Nato-skibe til Aalborg Havn for at holde hvil, rekreere og proviantere efter to ugers øvelse i de danske farvande.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Polen er i landesorg, efter at nationens præsident Lech Kaczynski og en række andre højtstående politikere, embedsmænd og militærfolk omkom ved en flyulykke i Rusland. Derfor er det polske flag på halv.

Lørdag er der så mulighed for, at civilister, landkrabber og andet godtfolk kan komme om bord og se fartøjerne, når der er åbent skib kl. 13-17. Kompasretningen er kajen i Nørresundby. I alt har 36 krigsskibe, 4 ubåde, 30 fly og 6500 marinesoldater deltaget i øvelsen Brilliant Mariner med det formål at træne beredskabet for Natos maritime reaktionsstyrker i en fingeret krisesituation. I alt 12 lande var repræsenteret - blandt andet det franske hangarskib Charles de Gaulle - og inden skibene sætter kursen hjemad eller mod nye opgaver, hviler de ud i flere danske havne. Selv om Brilliant Mariner kun var en øvelse med øvelsesminer, var der pludselig bid. På 18 meter vand i Sejerø Bugt identificerede det danske minerydningsfartøj Makrellen en gammel engelsk bundmine, der blev bjærget.