Syrien

NATO-chef tager skarpt afstand

BRUXELLES: NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, fordømmer i en pressemeddelelse angrebene på de skandinaviske ambassader i Syrien: - Jeg kan forstå, at mange muslimer er blevet stødt af de nyligt publicerede tegninger, men der er absolut ingen berettigelse for denne vold. Ej heller kan ytringsfriheden i vore lande nogensinde på nogen måde drages i tvivl. Jeg udtrykker min fulde solidaritet med de regeringer og lande, som har lidt disse angreb. /ritzau/