NATO-chef: Udrykningsstyrke et skridt videre

NATO's forsvarsministre drøfter udrykningsstyrker og Afghanistan-mission

POIANA BRASOV: NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, erklærede onsdag, at alliancens planlagte udrykningsstyrke er nået et skridt videre, men at den først er klar om to år. - Jeg har glæden at oplyse, at NATO's udrykningsstyrke netop har opnået sin første operationelle evne, sagde Scheffer på førstedagen af et forsvarsministermøde i Poiana Brasov i Rumænien, hvor også ændringer i NATO's styrker i Afghanistan var på dagsordenen. Planen om hurtige udrykningsstyrker blev udtænkt på et topmøde i 2002 som alliancens bud på en rolle i krigen mod terror. Men foreløbig er der kun tilsagn om cirka 17.500 af styrkens planlagte 24.000 soldater, og på mødet i Poiana Brasov nåede ministrene angiveligt frem til en ny og mere effektiv måde til at skaffe sig overblik over de enkelte landes bidrag. Fra nu af ligger det i kortene, at medlemslandene skal binde sig to år frem i tiden og melde klart ud på alle alliancens forskellige operationer. NATO's udrykningsstyrke skal kunne udstationeres med fem dages varsel. EU arbejder også på at opstille letbevægelige såkaldte kampgrupper bestående af 1500 soldater. Op til NATO-forsvarsministermødet i Rumænien blev ikke-EU-landet Norge inviteret ind i en finsk-svensk kampgruppe under britisk ledelse. Dermed løses flere problemer. Dels kan finnerne og svenskerne ikke selv stille i alt 1500 soldater, dels kan EU's udenrigschef, Javier Solana, fremvise et konkret eksempel på, at EU's projekt ikke udhuler NATO. Hvad angår Afghanistan har USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, foreslået, at de øvrige 25 NATO-lande skal sende flere soldater og mere udstyr til Afghanistan. Men det kan betyde, at NATO's soldater får mere offensiv rolle, og at de dermed risikerer at ende uden for det nuværende mandat, som kun er fredsbevarende. Og det er særlig Tyskland skeptisk over for. USA håber at sammensmelte den specifikt amerikanske militære tilstedeværelse i Afghanistan med NATO's inden for et par år, angiveligt ud fra et håb om at kunne trække amerikanske soldater hjem fra Afghanistan. Det amerikanske håb er, at alliancens medlemslande forud for et møde i Paris i februar 2005 kan planlægge at slå de to missioner sammen. Tyskland er imod idéen. Forsvarsminister Peter Struck mindede onsdag om, at NATO's mandat i Afghanistan er at stabilisere landet, ikke at bekæmpe international terrorisme. - Derfor er vi imod en sammensmeltning af de to mandater, sagde Struck, hvis land er en af hovedbidragyderne til den internationale styrke i Afghanistan. NATO's fredsbevarende operation i Afghanistan omfatter på nuværende tidspunkt 9000 mand, mens amerikanerne er til stede med omkring 18.000 soldater i Afghanistan. /ritzau/