EMNER

NATO/FORSVAR-2

Bruxelles, torsdag /ritzau/ De Hoop Scheffer sagde, at Isaf-styrken på 8300 mand vil blive øget med sammenlagt 500 mand. Foruden Spanien vil Italien og Litauen levere mandskab til to nye genopbygningshold i provinser vest for Kabul. De vil ydermere overtage to provinser fra USA. Desuden vil Spanien og Italien lede en fremskudt støttebase. - Vores drøftelser bekræftede, at vi råder over de ressourcer, der er nødvendige for at udvide Isaf, sagde de Hoop Scheffer. Der skulle ikke træffes formel beslutning om Irak-indsatsen på mødet i Nice. Men NATO-generalsekretæren sagde, at han inden NATO-topmødet den 22. februar regner med at have tilsagn fra alle 26 NATO-lande om, at de på den ene eller anden måde vil bidrage til stabiliseringen i Irak - enten ved at optræne irakiske sikkerhedsstyrker eller støtte med penge eller udstyr. - Vi er stadig ved at opbygge dem. Vi har ikke nået målet endnu. Det er ikke den 22. februar, sagde de Hoop Scheffer. General David Petraeus, som står for genopbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker, sagde, at der hidtil kun er udstationeret 90-100 NATO-eksperter, som skal uddanne irakiske officerer, og "en betydelig andel" af dem er amerikanere. - Vi har bedt om mere, end hvad der hidtil er stillet til rådighed, sagde Petraeus. Ifølge NATO's Irak-program skulle der oprindelig sendes 300 NATO-eksperter og omkring 2000 soldater til Irak for at bistå de irakiske sikkerhedsstyrker. Men flere NATO-lande har nægtet at medvirke til træningen, så længe den skulle foregå i Irak. Den franske forsvarsminister, Michèle Alliot-Marie, fastslog torsdag i et interview med det spanske dagblad El País: - Man vil ikke se en fransk uniform i Irak. /ritzau/