København

NATO-generalsekretær roste Danmarks indsats

} KØBENHAVN: NATO’s generalsekretær, Lord Robertson, der i dag var på officielt afskedsbesøg i København, roste den danske indsats i den vestlige militæralliance. - Sikkerhed har høj prioritet i NATO. Derfor er jeg meget glad for Danmarks bidrag. Jeg ser med tilfredshed på der forslag, der er kommet til modernisering og rekonstruktionen af Danmarks væbnede styrker som en del af den politiske dagsorden, sagde Lord Robertson på et pressemøde i Statsministeriet. Han sagde videre, at NATO og Den Kolde Krig var fuldstændig irrelevant i forhold til den sikkerhedssituation, verden står over for i fremtiden. Set i lyset af tragedien 11. september mener Lord Robertson, at NATO er nødt til at sikre, at folk får noget for de penge, de investerer, og at der ydes maksimal beskyttelse for alle. /ritzau/