Nato indkalder til hastemøde mandag efter drab i Bagdad

Situationen i Mellemøsten efter drabet på den iranske general Soleimani er på dagsordenen ved Natomøde.

Demonstranter i byen Basra i det sydlige Irak bærer billeder af den dræbte iranske general Qassem Soleimani (t.v.) og den fremtrædende irakiske militsleder Abu Mahdi al-Muhandis, der blev dræbt sammen med ham. Det amerikanske droneangreb, der dræbte dem, har vakt stor vrede i Iran, Irak og andre dele af Mellemøsten, og det har fået Iraks parlament til at opfordre regeringen til at smide de udenlandske styrker ud af landet.

BRUXELLES:Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har indkaldt medlemslandenes ambassadører til hastemøde mandag.

Det er situationen i Mellemøsten efter drabet på den iranske general Qassem Soleimani, der er på dagsordenen ved mødet.

Iran har varslet et modsvar på det amerikanske droneangreb fredag, der dræbte den magtfulde iranske militærleder.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en udtalelse, at regeringen ser frem til det ekstraordinært indkaldte møde i Nato-ambassadørkredsen.

- Vi ser også frem til at høre mere fra den irakiske regering. Det er vigtigt at huske på, at vi er i Irak for at bekæmpe Isil. Og dén opgave er ikke slut, siger Kofod.

Det irakiske parlament har søndag opfordret landets regering til at sende den USA-ledede koalition, der bekæmper Islamisk Stat - eller Isil - ud af Irak.

Omkring 130 danske soldater er en del af den koalition.

- Jeg vil gerne gentage opfordringen til, at alle parter gør alt, hvad de kan for at deeskalere den spændte situation, lyder det fra Jeppe Kofod.

Natoambassadørerne mødes klokken 15 mandag i Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council).

Rådet er Natos vigtigste besluttende instans, hvor ambassadørerne fra medlemslandene mødes løbende, normalt en gang om ugen.

Natolandenes udenrigs- og forsvarsministre mødes et par gange om året.

/ritzau/dpa

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.