Nato-lande kigger med forventning på dansk minister

Regeringen vil øge forsvarsbudgettet, men forsvarsminister vil ikke sige hvor meget på Nato-møde.

Udland 8. juli 2016 16:00

Danmark spenderer langtfra den pose penge på forsvaret, som Nato-landene har en fælles målsætning om.

Men den danske forsvarsminister, Peter Christensen (V), afviser under et topmøde i Warszawa, at de andre lande i alliancen møder ham med skuffede blik. De vil dog gerne have mere fra Danmark.

- Jeg tror, at der bliver kigget forventningsfuldt på mig, siger Peter Christensen.

I følge Natos skøn bruger Danmark 1,17 procent af BNP på forsvaret. Dermed er der langt op til de to procent, som landene i alliancen for to år siden blev enige om som målsætning med frist i 2024.

Regeringens ambition er at øge forsvarsbudgettet. Men rammerne har man ikke lagt sig fast på, uddyber forsvarsministeren.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...