EMNER

NATO næppe ind i Irak foreløbig

BRUXELLES:USA’s regering vil næppe gå direkte til sine allierede i NATO og bede om militær hjælp til at genoprette sikkerheden i Irak. Hvis præsident George W. Bush bliver nødt til at bede det internationale samfund om bistand i Irak, vil han nok foretrække at gå via FN. Det vurderer en kilde i NATO, efter det amerikanske senat sent torsdag opfordrede Bush til at undertrykke sin stolthed og søge international assistance i FN og NATO. Senatets opfordring er en reaktion på de seneste ugers udvikling i Irak, hvor omkring 30 amerikanske soldater er blevet dræbt siden det militære opgør med Iraks væltede diktator, Saddam Hussein, blev afsluttet. Sikkerheden i landet er så ringe, at den amerikanskledede koalition, som Danmark deltager i, endnu ikke har formået at få vand- og elforsyningen til at fungere stabilt. Skydevåben er hvermandseje, og organiseret kriminalitet og plyndringer forhindrer, at genopbygningen kan komme i gang for alvor. Men en forudsætning for, at NATO kan blive involveret militært i Irak, har hidtil været, at FN får en central rolle i Irak via en FN-resolution, der også nøje beskriver NATOs rolle, vurderer Ritzaus kilde. Dertil kommer, at forholdet mellem de 19 NATO-allierede ikke er det bedste efter NATO-krisen inden Irakkrigen, da Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg blokerede for NATO-bistand til beskyttelse af Tyrkiets grænse til Irak. - Der er stadig nogen, som har frustrationer, siger kilden. Frankrig har gjort en FN-resolution til en betingelse for, at NATO kan sættes ind i Irak, og de NATO-lande, som ikke deltager i Irakkoalitionen, er også betænkelige, lyder vurderingen. Derfor er det mest sandsynlige forløb, hvis USA vælger at bede om hjælp i Irak, at amerikanerne starter i FN. For at undgå at tabe ansigt over for Frankrig og Tyskland, som var indædte modstandere af krigen i Irak, kan USA vælge at lade sin nære europæiske allierede Storbritannien bringe sagen op i FN’s Sikkerhedsråd i New York. For George Bush har militæraktionen i Irak udviklet sig foruroligende politisk, økonomisk og militært. Besættelsen af landet koster dyrt i form af dræbte soldater og penge, og den træge start på genopbygningen vidner om, at USA kan blive tvunget til at poste mandskab og penge i Irak i adskillige år. Samtidig er det kun lykkedes at få en beskeden del af landets olieproduktion i gang igen. Amerikanerne havde regnet med at olien skulle finansiere genopbygningen, så snart krigen var forbi. Trods de dystre udsigter har Bush-regeringen og den amerikanske forsvarsadministration, Pentagon, hidtil afvist, at Irakmissionen er i vanskeligheder, og Pentagon er stadig modstander af at lade FN - og dermed også NATO - få en central rolle i genopbygningen af Irak. - Jeg tror ikke, det ligger i kortene, at der sker noget lige med det første, siger kilden i NATO. /ritzau/