Nato's tidligere generalsekretær får elektronisk nej til USA

Javier Solana, forhenværende Nato-chef og diplomat, er tidligere Iran-forhandler. Algoritme i USA afviser ham.

Javier Solana, tidligere generalsekretær i Nato og spansk udenrigsminister. Foto: Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix

Javier Solana, tidligere generalsekretær i Nato og spansk udenrigsminister. Foto: Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix

Javier Solana, Natos' tidligere generalsekretær, har fået afvist sit ønske om indrejse i USA med den begrundelse, at han har været i Iran.

Den besked fik han elektronisk, da han søgte indrejse via den amerikanske regerings hjemmeside.

- Det er en smålig beslutning, er hans kommentar. Men det er noget med en algoritme i et amerikansk it-program, siger han.

- Hvis det ved, at du var i Iran for nylig, så piller det dig ud af systemet, fortæller han.

Solana var i 2013 med til præsident Hassan Rouhanis indsættelse i Teheran.

Han havde deltaget i de internationale atomforhandlinger.

De internationale forhandlinger, hvor også USA deltog, førte i 2015 til en aftale med Iran om landets atomprogram.

I maj besluttede præsident Donald Trump at trække USA ud af aftalen, hvis øvrige garanter er Tyskland, Storbritannien, Frankrig, EU, Rusland og Kina.

Solana siger, at han nu må gennem visa-ansøgninger for at komme ind i USA. Her underviser han på flere universiteter.

Solana er udover tidligere generalsekretær i Nato også tidligere spansk udenrigsminister og udenrigspolitisk koordinator i EU.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.