Musik

"Nattens Farver" i Dorf

Kira-kvartetten giver koncert på Dorf Gamle Skole. Privatfoto

Kira-kvartetten giver koncert på Dorf Gamle Skole. Privatfoto

DORF:På søndag giver Mirakvartetten koncert i Dorf Gamle Skole. "Nattens farver" kalder kvartetten aftenens program, som består af Borodins strygekvartet nummer 2 i d-dur og Ligetis "Metamorphoses nocturnes" før pause, og derefter Gershwins "Lullaby for string quartet" og Haydns Strygekvartet opus 76 i b- dur, "Sonnenaufgang". De to violinister Signe Madsen og Birgitte Baehrentzen Pihl er begge koncertmestre i henholdsvis Odense og Århus, bratschisten Anna Dahl og cellisten Vincent Stadlmair er koncertmestre i Aalborg Symfoniorkester. Den forholdsvis nydannede kvartet har allerede skabt sig et godt navn, med mange engagementer og rosende omtale, bl.a. fra Tore Mortensen, den kyndige kritiker ved NORDJYSKE Stiftstidende, som skrev at de fire erfarne musikere "yder kvartetkunst af fineste karat, klangligt subtilt og båret frem med stor musikalitet." - Kvartetten har vundet en plads blandt de faste ensembler i den gamle prinsesseskole ved Jyske Aas, fortæller Ragnhild Kjölberg fra Dorf Gamle Skole. Allerede ugen efter, søndag 3. august, bliver der en stor aften, med den norske violinist Arve Tellefsen sammen med den ligeså berømte svenske pianist Carl-Axel Dominique i en første fælles optræden, der Messiaens 100 års jubilæum bliver fejret. Beethovens Kreutzer-sonate er også på programmet, samt Johan Svendsens Romance og stykker af Ole Bull.