Natteravne forstyrrede tyve

Farsø 8. september 2002 08:00

Natteravnene i Farsø, der går rundt i gadebilledet og passer på de unge, virkede åbenbart så forstyrrende på et par indbrudstyve på Farsø Skole, at deres forehavende mislykkedes. Tyvene var kl. 02.40 natten mellem fredag og lørdag trængt ind i skolen ved at sparke en glasrude i en dør ud og havde derefter knust døren til skolens pc-rum. De knuste også en rude for at komme væk. Natteravnene observerede to mænd, der forsvandt mod syd i en ukendt bil, men der var intet stjålet på skolen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...