Natteravnene er ude ved højlys dag

Hjørring 6. september 2002 08:00

HJØRRING: I morgen eftermiddag kan man i Hjørrings gader møde de specielle Natteravne i gule jakker. For en gangs skyld vil de gå rundt i byen i fuldt dagslys. Den første lørdag i september er blevet udnævnt til Nordisk Natteravnedag, og det er det, som Hjørring-afdelingen af Natteravnene vil markere. - Det er en god måde at markere den store frivillige indsats, der bliver gjort hver weekend året rundt i hele Norden af over 10.000 frivillige, siger John Sander, som er lokalformand i Hjørring. Natteravne-forening nummer 100 i Danmark blev stiftet i denne uge. Det er fire år siden, idéen kom til Danmark fra Sverige, og omkring 5000 har siden været på gaden i Danmark. Filosofien bag Natteravnene er, at voksne skal færdes i gadebilledet sent fredag og lørdag. De unge skal have glæde af deres tilstedeværelse. Natteravnene færdes altid tre ad gangen og altid kun på åben gade. jb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...