EMNER

Natteravnene udvider tilbuddet

Nu kan landsbyer få patrulje ud ved halballer og andre større arrangementer

- Vi er allerede blevet bedt om at tage ud til Open Air i V. Thorup 17. juli, og vi er parat til at tage ud til andre arrangementer i landsbyerne, siger formanden for Natteravnene i Fjerritslev. Jørn Pindborg Christensen.  Her er han og Gitte Frost trukket i de gule jakker og klar til afgang. foto: erik sahl

FJERRITSLEV:Natteravnene i Fjerritslev er blevet en stor succes, og nu har den lokale afdeling besluttet at udvide tilbuddet, så oplandsbyer også kan få besøg af de guljakkede patruljer ved halballer og lignende. - Vi er blevet utrolig godt modtaget i Fjerritslevs natteliv. De unge er glade for os, og de voksne bakker ideen op, fortæller Jørn Pindborg Christensen, formand for Natteravnene i Fjerritslev. - Vi har været på gaden hver torsdag og fredag siden 30. marts. Selv om det var lidt svært at finde nok til storebededag, hvor der var konfirmation, har det ikke været nødvendigt at aflyse en eneste tur, siger han med tilfredshed. - Det er også på den baggrund, vi har udvidet tilbuddet, så oplandsbyerne kan få besøg af et hold natteravne ved store arrangementer. - Vi er allerede blevet spurgt om vi vil møde op til Open Air i V. Thorup i juli, og hvis der er brug for det andre steder, møder vi gerne op, lyder Jørn Pindborg Christensens opfording. - Vi er ca. 65 aktive. Et par stykker er sprunget fra, men andre kommet til, så tallet er stabilt. Han oplyser, at der ikke har været et eneste tilfælde af problemer med unge mennesker i gaderne i de snart to måneder, Natteravnene har fungeret.