Natur i brand

ØSTVENDSYSSEL:Pas på med cigaretskodder og afbrænding af affald, advarer politiet. Naturen er knastør. Skærtorsdag fik politiet i Frederikshavn på fire timer anmeldelse om seks græsbrande, heraf de tre på Læsø. De tre andre var på Jennetvej i Skagen Kommune, ved Nørregade i Hørby og Sæbygårdsvej. Den ene brand på Læsø og branden på Jennetvej skyldtes uforsigtighed med afbrænding, og det kommer til at koste de pågældende en bøde. Der skete kun mindre skade ved brandene.