Børnepasning

- Naturen har en stor plads i mit hjerte

Torben Maarbjerg Jepsen er klar til leg og udvikling i Grøftekanten

Ø. BRØNDERSLEV: - Min store interesse er mennesker i udvikling, og jeg tror, at det er min drivkraft. Jeg har den grundopfattelse, at vi skal og kan lære så længe, vi er på jorden. Det handler om at leve i nu'et - i bund og grund handler det om nysgerrighed overfor verden. Det siger Torben Maarbjerg Jepsen, 34 år, der er ny leder af Børnehaven Grøftekanten i Øster Brønderslev. Torben Maarbjerg Jepsen er uddannet pædagog fra Ranum Seminariet i 1997. Lederjobbet er ikke fremmed for ham, idet han i fire år har været leder af Naturbørnehaven Skovhuset i Støvring. Han bor i Vodskov sammen med kæresten Susanne. Hun er også pædagog og arbejder på et specialhjem for voksne udviklingshæmmede. Denne formiddag er hovedparten af børnene ude på Grøftekantens legeplads. Vinteren har klædt plæne, bakker og legeredskabr i hvidt, og termometeret er mange streger under nulpunktet. Ungerne er klædt på til udeliv og har travlt med at lege, udforske og opleve. Torben slår sig ned ved bordet i fællesrummet. På den måde kan han følge med i husets puls - det kniber mere, når han sidder på kontoret, der ligger mere afsides. - Jeg vil gerne være i et hus, som kendes på udvikling - et hus, der er lidt specielt i forhold til de fleste andre børnehaver. Jeg har også ideer til, hvordan jeg kan bidrage, fortæller han og tilføjer, at han her i begyndelsen vil stikke en finger i jorden. - Men jeg iagttager og ser muligheder både inde og ude. Jeg ser helt klart et udvikingspotentiale ude. Der er mere jord, end vi gør brug af lige nu, siger han og lader forstå, at tankerne går i retning af, hvordan endnu bedre uderammer skal realiseres. Personlig udvikling var årsag til, at Torben søgte udfordringen i Øster Brønderslev. - Jeg vil gerne placere mig selv i nye sammenhænge. Jeg kan godt lide at være på gyngende grund og finde et nyt fodfæste med de holdninger, jeg nu står for. For Torben tæller på plussiden, at Grøftekanten har fokus på udeliv - og at det er en forholdsvis ny institution. - Der er endnu ikke noget, der hedder "plejer". Traditioner er værdifulde, men "plejer" kan være en hæmsko for udvikling. Han ynder at gå lidt mod strømmen, og iøvrigt holder han af at anskue verden fra de skæve vinkler. - De skæve spørgsmål er altid gode. Det er dem, som vender verden lidt på hovedet. Man skal stoppe op og reflektere over, hvorfor man gør, som man gør. Er man bundet af rutine og får et forstyrrende spørgsmål, har man mulighed for at bryde den. Grønland retur Egentlig var Torben i gymnasietiden sikker på, at han skulle gå naturvidenskabelige veje. - Jeg begyndte med at læse til ingeniør. Det gjorde jeg i halvandet år. Men jeg havde været ude at opleve pædagogverdenen som medhjælper på et fritidshjem i halvandet år. Og der blev mit sind splittet: Jeg så verden med nye briller. Torben søgte orlov fra universitet og begyndte på seminariet. - Og så var jeg klar over, at jeg var kommet på rette hylde. Det var en herlig tid på seminariet og en stor, personlig udvikling. Efter endt uddannelse fulgte et halvt års arbejde i Skovhuset i Støvring, og herefter besluttede Torben og kæresten sig for at rejse til Grønland. De fik begge job 150 km nord for polarcirklen. Han arbejdede i børnehave og senere på fritidshjem. - Tiden i Grønland har præget mig. Jeg tog til Grønland for at opleve naturen og kulturen. Jeg kom for at opleve og lære - ikke for at belære, siger han og lader forstå, at ikke alle danskere i Grønland har den indstilling. - Jeg føler, at jeg ret hurtigt opnåede grønlændernes respekt, fortæller han og tilføjer, at han delvis lærte sproget. Mødet med Grønland blev et møde med storslået natur, nye venner og en anderledes kultur. Men det blev også et møde med nogle tragiske menneskeskæbner. - Ens hverdag og liv bliver sat i perspektiv, når man oplever andre kulturer. Og det har helt klart udvidet min horisont. Grønland har fået en plads i mit hjerte. Efter knap to år valgte parret at rejse tilbage til Danmark for at komme videre arbejdsmæssigt. Kvantespring Hjemme igen dumper han indenfor til kaffe på sin tidligere arbejdsplads i Støvring. Leder, souschef og en pædagog havde netop fået nyt job, og Torben trådte til som vikar. Og kort tid efter blev han ansat som leder af institutionen. - Jeg havde mod og lyst til at tage kvantespringet fra at være almindelig pædagog til at bestride en lederstilling. Tiden på Grønland gav mig den pondus. Og der skal meget til at slå mig ud i dag. Hverdagens trummerum kan synes bagatelagtig, når man har oplevet virkelig hårde menneskeskæbner. Jeg har den indstilling - og den blev forstærket i Grønland - at man skal tage tingene med sindsro. Der er altid løsninger på alle konflikter og problemer. Torben kan ikke skræmmes ved tanken om nye tiltag og forandringer. - Der er nok ofte modstand mod forandringer. Men når forandringens vinde blæser, vælger nogen at bygge læhegn, mens andre bygger vindmøller. Jeg er blevet beskyldt for at bygge vindmøller, smiler han. - Det skylder man sine omgivelser, sig selv og sine foresatte. Har man ikke mod på at kigge frem og finder de muligheder, som nu'et altid giver, bliver man lettere negativ indstillet. Mod på livet Torben ser børnehaven som et supplement til hjemmet. I Grøftekanten vil børnene møde nye sider af verden og af sig selv i samværet med kammerater og flere voksne. Børnehaven kan give børnene noget, som hjemmet ikke kan. Og omvendt. - Det er vores opgave at trække hele verden ned i den lille men betydningsfulde ramme, der hedder Grøftekanten - selvfølgelig i erkendelse af, at vi nok ikke får en elefant gennem havelågen. Den må vi se i zoologisk have. - Vi skal forsøge at tage verden ind. Vi kan tale og fantasere om verden og fortælle og videregive til børnene. Vi skal brede livets mangfoldighed ud. Vi skal ruste børnene til at have en oprigtig nysgerrighed og åbenhed men selvfølgelig også en sund skepsis. Det er første skridt til at kaste sig ud i nye sammenhænge og prøve verden af. De skal have modet og troen på sig selv, så de kaster sig ud i nye ting. - Der er så mange skønne og forunderlige ting i livet, som bare skal opdages - og der har naturen en stor plads i mit hjerte. Den vil jeg gerne som fagperson viderebringe til børnene. Naturen repræsenterer noget uforanderligt, som børnene senere i livet kan søge tilbage til.