Naturen har fået det ringere

10 år i spidsen for landets største grønne organisation gør én hårdhudet. Man vænner sig til verbale tæsk, når man kommer ud og skal diskutere natur og miljø i landboforeningerne.

Poul Henrik Harritz skuer ud over Skagen Gren, da han som nyvalgt formand i 1996 aflagde besøg. Nu ser han gerne, at Skagens Odde bliver pilotprojekt i et nyt naturnetværk. Arkivfoto
Natur 14. april 2006 23:48

Det konstaterer Poul Henrik Harritz, der i næste uge forlader posten som præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). - DN er jo i offentligheden kendt som en forening, der står meget i opposition til landbruget, helt tilbage fra den første vandmiljøplans tid. Men selv om man bliver mødt med voldsom kritik, synes jeg alligevel, det er meget vigtigt, at vi har en dialog med toppen i Dansk Landbrug, siger Harritz. Der er da også kredse i foreningen, som mener, at han er for blød over for landmændene. På DN's repræsentantskabsmøde lørdag 22. april vil hans efterfølger, Ella Maria Bisschop-Larsen, blive valgt uden modkandidater. Den 55-årige fynske biolog har på forhånd talt for "en skarpere profil", og det er ikke mindst forholdet til landbruget, hun og hendes stillere i DN's forretnings-udvalg tænker på. - Nogle mener, at jeg er for meget bonkammerat med Peter Gæmelke (Dansk Landbrugs præsident, red.). Jeg mener jo for eksempel ikke, vi skal have en mening om strukturudviklingen i landbruget, med mindre det påvirker natur og miljø negativt. Men hvis du spørger landbruget, synes det stadig, vi har en meget skarp profil, siger Poul Henrik Harritz. Flere medlemmer Det er med blandede følelser, han forlader posten. Den danske natur har ikke fået det bedre i det seneste årti, understreger han - men på plussiden står, at det omsider er lykkedes at vende mange års nedtur i Naturfredningsforeningens medlemstal. - Det er selvfølgelig ekstremt tilfredsstillende, eftersom vi har mistet medlemmer gennem mange år. Men det er ikke kommet af sig selv, for det er hårdt arbejde at have en medlemsforening som DN. Jeg har været talsmand for at prøve nye metoder, og bl.a. har den meget udskældte hvervning på gaden vist sig at være en stor succes for os. Det betyder også, at vi får fat i væsentligt yngre medlemmer, end vi traditionelt gør. Det er en meget synlig succes, som jeg vil tage en del af æren for, siger Poul Henrik Harritz. DN er landets største grønne organisation og havde med hensyn til medlemmer sin storhedstid sidst i 1980'erne. Siden er det gået jævnt nedad i takt med, at miljøet er rykket længere ned på den politiske dagsorden. Men i 2005 knækkede kurven, medlemstallet steg atter og ventes i år at nå 146.300. For naturen er nedturskurven imidlertid ikke knækket. - Generelt har naturen fået det ringere. Der er væsentligt flere arter, som får det dårligere, end arter, som får det bedre. Vi ved, som Wilhjelmudvalget også konstaterede i 2001, at vores natur ikke fylder så meget, den er meget spredt, og at mange naturområder ligger isoleret, fordi vi nu engang har et af verdens mest effektive landbrug i Danmark, siger Harritz. En af hans og DN's store mærkesager er at få skabt sammenhængende bælter af natur i hele landet. Det kan de kommende nationalparker måske hjælpe med til, men de ét eller to projekter, som regeringen har sat penge af til, vil ikke batte meget og bliver ikke nogen løftestang for naturen, mener DN's præsident. - Det bliver lidt tamt i første omgang. De syv foreslåede pilotprojekter kunne sagtens blive nationalparker alle sammen, og hvis vi i løbet af en årrække får yderligere syv, kan det blive hovedelementet i et naturnetværk, der kan gøre en forskel og sikre, at vi får stoppet tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, som vi har forpligtet os til. Vi har foreslået Skagens Odde, Ringkøbing Fjord, Skjern Å, Det Midtjyske Søhøjland, Det Sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet, den nordvestlige del af Bornholm og Åmosen på Sjælland som områder, hvor man umiddelbart kunne lave pilotprojekter, siger han. Han glæder sig over, at naturen især med nationalparkerne er blevet et mere politisk emne. - Hvor der før var mest interesse for fabrikkers forurening, miljøfremmede stoffer osv., har engene, overdrevene, skovene fået større politisk bevågenhed. Natursagen er blevet mere politiseret, og det betragter jeg som godt, for interessen går på tværs af partierne, siger Harritz. Hvad han skal beskæftige sig med fremover, ved den 49-årige uddannede journalist endnu ikke. - Jeg har en træjolle, jeg skal have shinet op, så jeg kan tage en lille tur og sætte garn i Det Sydfynske Øhav. Jeg regner med, der dukker noget op - ikke nødvendigvis et fast job, men måske noget konsulentarbejde. Og skulle jeg få en sommer med mere fritid, skal ingen høre noget for det, siger han./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...