Naturen og landbruget taber på lovbrud

LÆSERBREV

Miljøpolitik 24. september 2007 17:30

FJORDMILJØ: Natur, landmandsfamilier og håndværkere bliver taberne, når Mariagerfjord kommune bliver miljølovbryder. Det er med dyb undren og meget beskæmmende at et flertal bestående af S, R og SF i Mariagerfjord byråd er parat til at overtræde gældende lovgivning indenfor miljøområdet. Det er holdninger og ikke faglig viden der nu sætter landbrugserhvervet i stå. Taberne bliver de mange landmandsfamilier og den følgeindustri som erhvervet beskæftiger. Men at naturen heller ikke går ramt forbi er tankevækkende, da kvægbruget umuligt kan efterleve de krav, som et politisk flertal vil pålægge erhvervet. Græsmarkerne vil blive udskiftet med kornmarker hele landskabet omkring Mariager Fjord vil ændre sig. Der vil ikke være kvier til rådighed til at afgræsse de næringsfattige overdrev der i dag bliver afgræsset og de vil i løbet af ganske kort tid gro efter og miste biodiversiteten. Det er utrolig ærgerligt, at kommunen vil stoppe udviklingen af kvægbruget i området med de konsekvenser, det vil få for miljø og natur. Det vil eksempelvis ikke være muligt at opstille en ny gyllebeholder for en kvægbruger, da det vil kræve en miljøgodkendelse efter de nye regler. At Mariagerfjord kommune vil fremstå som erhvervsfremmende er man nød til at revidere opfattelsen af. Manglende ordretilgang til landbruget vil få vidtrækkende konsekvenser for erhvervsudviklingen i kommunen. Mange millioner vil gå tabt og landdistrikterne vil ikke opleve den udvikling som der er så stor behov for, idet en stor del af landbrugets følgeerhverv er bosat her. Kommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen et stort opgaveområde fra amterne på miljøområdet, nemlig behandling af sager om udvidelse og ændringer af husdyrproduktionen. Der er tale om et stort område såvel målt i antallet af sager som målt i det vidensniveau, som opgaven kræver. Miljøministeren har fremsat en lov, som folketinget har vedtaget, der samler reguleringen af husdyrbrug, og vil dermed blive mere gennemskuelig og fremfor alt en mere ensartet administration på tværs af kommunerne. Det er således ikke tanken med loven, at kommunerne skal udarbejde egne administrationsgrundlag, der fastlægger et beskyttelsesniveau. Dette niveau er fastlagt i loven for sårbar natur, sårbare vandområder og for hensynet til naboer, idet der er lagt grænser for belastningen med ammoniak, fosfor, nitrat og lugt. Beskyttelsesniveauet er fastlagt på baggrund af udpegninger og beregninger foretaget af DMU, DJF m.fl. Kun helt undtagelsesvist, hvis der er tale om særligt sårbare områder, skal den enkelte kommune vurdere, om der skal stilles yderligere vilkår. Ministeren har i en pressemeddelelse i marts 2007 udtalt, at kommuner, der udarbejder egne administrationsgrundlag agerer i strid med loven. Ministeren har dermed taget det på sine skuldre at fastlægge beskyttelsesniveauet. Det fastlagte beskyttelsesniveau skal gælde indtil der forelægger vand- og Natura 2000- planer. Der er nu en periode indtil disse planer foreligger, hvor det er opgaven i kommunerne på baggrund af beskyttelsesniveauet i loven, at få behandlet de mange sager ved en hurtig og effektiv sagsbehandling og dermed få løst den opgave de fik overdraget ved kommunalreformen. Lad os vise vi er en kommune i udvikling og har formatet til at løse den opgave vi har overtaget fra amterne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...