Naturen vandt

Store Vildmose er reddet som naturområde

De ansatte i Store Vildmose og lokale landmænd gik til kamp for at bevare Store Vildmose. Arkivfoto: Kurt Bering

De ansatte i Store Vildmose og lokale landmænd gik til kamp for at bevare Store Vildmose. Arkivfoto: Kurt Bering

STORE VILDMOSE: Det 875 hektar store naturområde i Store Vildmose er reddet - som et naturområde.

Miljøministeriet overtager arealerne, som ellers var ved at blive købt af private.

Det var Fødevareministeriet, der havde sat ”til salg” skiltet på den gamle højmose. Det salg, var Danmarks Naturfredningsforening imod, og ønskede i stedet at udvikle naturen i græsningsfennerne.

- En stor skat er sikret

Sideløbende gik en gruppe på 18 lokale nordjyske landmænd ind i kampen, for at stifte et selskab, der skulle sikre, at Ørnefennerne og Damfennerne bevares som naturområde og græsningsareal for de mange kreaturer.

Ligeledes gik Brønderslev og Jammerbugt Kommuner ind i kampen for at bevare mosen, og ligeledes gik de ansatte - kaldet mosens cowboys - ind i kampen for at bevare deres afholdte arbejdsplads.

- Det er en skjult, men stor skat, der nu er sikret, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Har kæmpet gennem længere tid

I fjor blev Sandmosen i Jammerbugt Kommune solgt til en håndfuld lokale borgere.

- Vi har kæmpet for Store Vildmose gennem længere tid fordi, mosen er et indlysende sted at begynde den opbygning af naturen, Danmark skal igennem de kommende år. At sikre Store Vildmose i statens eje er godt startskud på det nye grønne danmarkskort, der nu skal tegnes for at sikre naturen i Danmark indhold, plads og sammenhæng, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN har i henvendelser til regeringen blandt andet slået på, at ville være spild af offentlige midler, hvis staten sælger arealer med så stort et naturpotentiale til private lodsejere. Et sådan salg indebærer nemlig, at der ved en genopretning af naturen skal udbetales kompensation til lodsejerne, mens det vil være erstatningsfrit, så længe arealerne er i offentligt eje. Desuden vil en genopretning bero på de private lodsejeres frivillighed. DN har også peget på signalværdien af, at regeringen med den ene hånd har vedtaget en Naturplan Danmark med etableringen af et nyt stort naturnetværk, mens man med den anden hånd sælger ud af det, der skal være perlerne i det nye naturnetværk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden