Naturgenopretningsprojekt ved Vejlerne

NATUR:I Nordjyske Stiftstidende søndag 24. juli har Christian Hjorth (CH), formand for Vejlernes Naturråd og formand for Dansk Ornitologisk Forening et indlæg om naturgenopretningsprojektet ved Vejlerne. CH forsøger at imødegå den indsigelse mod projektet, som en kreds af lodsejere - bl. a. vi tre underskrevne - har formuleret og som foreløbig over 150 beboere ved Vejlerne har underskrevet. Vi har følgende kommentar til indlægget: 1. Vi har gjort gældende, at der ikke foreligger nogen præcis viden om søernes vandkvalitet i dag. CH anfører, at Vejlernes søer er blandt de bedst undersøgte vådområder i Danmark og henviser til undersøgelser foretaget i begyndelsen af 80'erne af Rene Jensen. Han fortsætter med at tale om fugletællinger, der er en indikator for vandkvaliteten. I Faglig rapport fra DMU nr. 394 (2002) anføres det, at "de biologiske forhold i søerne er forholdsvis dårligt belyst" hvorimod naturforhold og fugleliv iflg. rapporten er dokumenteret og undersøgt i en lang række rapporter. CH blander bevidst eller ubevidst tingene sammen. DMU-rapporten indeholder en række data om vandkvaliteten i Vejlernes søer, men de er beklageligvis fra år 2000. Det er et af problemerne i denne sag. Det må være klart for enhver, at tilførslen af næringsstoffer - herunder især nitrat og fosfor - til Lund Fjord må være formindsket siden 2000 som følge bl. a. af opstramningen i gødningsnormerne, forbedrede gylleudkørselsmetoder og de aftaler, som mange landmænd indgår med amterne om reduceret gødskning. Det er derfor vigtigt, at de offentlige myndigheder, der behandler denne sag, handler ud fra en aktuel viden af hensyn til mennesker men sandelig også af hensyn til den natur, som der skal gøres indgreb i. 2. CH skriver, at vi fejlagtigt anfører, at der tilstræbes en vandstandshævning på op mod 50 cm. Det er imidlertid helt korrekt. Efter de beregninger, der er foretaget af COWI (rapport 2005) kan man se vandspejlshøjden i 2001-2002 sammenholdt med det forventede vandspejl efter projektets gennemførelse. Vandspejlet vil efter beregningerne komme til at ligge fra kote 0,4 til 0,8. I forårsmånederne vil forskellen mellem den nuværende vandstand og den projekterede vandstand være ca. 50 cm og om efteråret ganske lidt mindre. Det skal nævnes, at COWI-rapporten er indhentet og bestilt af projektmagerne. Vil CH anfægte disse tal? CH skriver videre, at sommervandstanden næppe bliver mere end 20-30 cm højere end i dag. Som om det ikke var nok? Men hvor kommer dette skøn fra? I somrene 2001 og 2002 viser de førnævnte beregninger nemlig, at der er tale om en forskel på ca. 50 cm. CH er på gyngende grund, når han fortæller, at vintervandstanden skulle blive lavere fremover. Tværtimod - den bliver formentlig ca. 40 cm højere. 3. CH oplyser, at DMU, Kalø, er ved at afslutte vurderingen af fuglenes reaktion på naturgenopretningsprojektet. Han kommer med nogle betragtninger, der må opfattes som hidrørende fra denne vurdering. Man bør imidlertid vide, at der foreligger et endeligt udkast til en videnskabelig rapport om virkningerne af projektet på yngle-og trækfugle i de østlige Vejler. Den indeholder imidlertid ikke de positive vurderinger, som CH anfører. Det er rigtigt, at rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel vil få forbedret deres levesteder i kraft af mere rørskov. Det skal imidlertid tages i betragtning, at netop disse tre fuglearter ifølge Bevaringsmålsætning for Vejlerne (2005) har en gunstig status. Der tilstræbes derfor ikke ændringer i bestandens størrelse. De øvrige vandfugle med et par undtagelser vil ikke nyde gavn af vandstandshævningen. Det hedder ordret over mange sider, at vandstandshævningen "ikke vil have nogen negativ effekt". Ingen kan vel hævde, at en sådan konklusion har den store udsagnskraft. 4. Vi fastholder, at der ikke i projektet er foretaget nogen afvejning af de forventede positive effekter i forhold til de ulemper og forringelser, der påføres randområderne. Der er end ikke opstillet et skøn over de samfundsmæssige udgifter, som projektet vil komme til at belaste samfundet - skatteborgerne - med. Ingen ved, hvor store erstatninger, der skal betales. Selvom projektmagerne klippefast tror, at EU vil bidrage med støtte, så skal stat og amter jo også yde deres bidrag. Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at CH gør sig skyldig i den misforståelse, at vi, der bor ved Vejlerne, reagerer, fordi nogle jordbrugsinteresser trædes for nær. Nej han tager helt fejl. De fleste her opfatter sig som naturplejere i samarbejde med deres husdyr. Vedvarende eng og græs er ikke, som CH tror, noget, der blot henligger. Denne naturtype opretholdes kun ved en aktiv indsats.